Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Opdatering af den vejledende §3-kortlægning

 
27. juni 2016
Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening
 
Vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe er under visse forudsætninger (størrelse, biologisk indhold, historisk drift) beskyttet af Naturbeskyttelsesloven imod indgreb der forandrer deres tilstand. Disse naturtyper er de såkaldte §3-arealer.

Til hjælp for lodsejere og andre interessenter har der siden 1995 eksisteret en vejledende kortlægning af arealer der kan være omfattet af §3-forbuddet imod tilstandsændring.

Denne vejledende kortlægning (linket virker i Explorer. Tænd "Beskyttede naturtyper" i venstre side af skærmbilledet. Det står som et underpunkt under "Naturbeskyttelse og Natura2000" og zoom ind i kortet, så arealerne kan erkendes) er nu opdateret som led i det store § 3–tjek. I fremtiden skal kommunerne opdatere den vejledende kortlægning hvert 10. år.

Skovforeningen er glad for at der nu er en mere ensartet og dækkende §3-registrering som lodsejerne kan anvende i deres forvaltning.
 
 

Beskyttelse er afhængig af aktuel tilstand

 
Kortlægningen er dog kun vejledende. Beskyttelsen vil altid afhænge af det konkrete areals aktuelle tilstand.

Hvis du har arealer som er kortlagt og som du ikke mener opfylder kravet for at være beskyttet, kan du altid få kommunen til at afgøre om det er et beskyttet areal.

Omvendt kan der også være arealer som ikke er kortlagt, men som alligevel er beskyttet.

Er du i tvivl om et konkret areal er beskyttet, skal du, uanset om det er registreret i den vejledende §3-kortlægning eller ej, forhøre dig hos kommunen inden du foretager indgreb der kan ændre naturtypens tilstand.

Der er ikke nogen aktiv pligt til at pleje naturtyperne, og de vil kunne vokse sig ud af beskyttelsen. På samme måde kan nye naturtyper opstå. Der er afsat midler i Naturpakken til en øget og mere let tilgængelig information om § 3-beskyttelsen, og der er også midler til at undersøge mulighederne for at skabe positive incitamenter til at pleje naturen.

Læs mere om de forskellige naturtyper på Naturstyrelsen hjemmeside.
 
 

Resultatet af registreringen


Den nye vejledende registrering blev gennemført i 2010-2014. Derefter har Aarhus Universitet, DCE, analyseret ændringerne i registreringen og udgivet rapporten Ændringer i det §3-beskyttede naturareal 1995-2014.
 
Rapporten opererer med tre typer af forandringer:
  • Arealændringer (tab af mulig §3-natur)
  • Overset natur der fremstår som §3-natur både i 2012 og i 1995
  • Ny natur som fremstå som §3-natur i 2012, men ikke i 1995
Kortlægningen viser:
  • Der er mere §3-natur end forventet, altså at der er en del overset natur. Den oversete natur er primært overdrev og ferske enge.
  • At der er kommet ny natur til. Den nye natur er primært søer.
  • At der er tabt §3-natur i perioden, typisk som følge af opdyrkning, urbanisering, tilplantning, tilgroning og tørlægning/afvanding.
 
 
Figuren viser positive og negative ændringer i §3-arealet inden for forskellige typer af hændelser.

Udviklingstendensen i arealer med mulig §3-natur fås ved at sammenholde ”Tabt natur” med ”Ny natur”. Her viser det sig at 0,6% af den vejledende §3-registrering er tabt og udviklingstendensen er derfor svagt negativ.

Søjlen med ”Overset natur” øger samlet set §3-arealet, men registreringen er ikke udtryk for en reel ændring i §3-arealet. ”Overset natur” er §3-natur som har været overset i den hidtidige registrering. At den nu er kortlagt, er derfor ikke udtryk for en ændring ude i virkeligheden. Det samme gælder søjlen ”Tilretninger”.
 
 

Kommunerne skal vurdere den "tabte" natur


I rapportens opgørelse over ”Tabt natur” ligger alene en konstatering og ikke en vurdering.

”Tabt natur” kan være udtryk for:
  • at der er givet en dispensation til at ændre tilstanden
  • at kommunen har vurderet at den oprindelige registrering viste sig ikke at være §3-natur alligevel og at registreringen blot ikke er blevet fjernet fra kortet
  • at loven er overtrådt.
Kommunerne tager som myndighed på §3 beskyttelsen fat i sagerne med tabt natur for at afklare årsagerne og få opdateret kortet. Der vil være stor forskel kommunerne imellem, og det er derfor svært at  gætte på hvornår kommunerne har behandlet sagerne færdig.


Tidligere nyheder i sagen


14. januar 2014
Ny §3-registrering - resultaterne for tre kommuner offentliggjort
De første tre rapporter om resultatet af §3-registreringsarbejdet i Furesø, Odense og Holstebro kommune er nu offentliggjort.

19. april 2012
Opdatering af registrering af §3-beskyttet natur 
Naturstyrelsen opdaterer registreringen af §3-beskyttet natur på Danmarks Miljøportal. Myndighederne kan besigtige arealer uden advisering af lodsejeren. Så følg selv med.

23. juni 2011
Naturstyrelsen registrerer §3 
Naturstyrelsen registrerer §3-områder i Næstved, Odense, Holstebro og Mariagerfjord kommune. Din ejendom kan få besøg i perioden juni–september.

6. april 2011
Ny registrering af §3-områder 
Naturstyrelsen vil i de næste 3 år (perioden 2011-2013) opdatere registreringen af §3-beskyttet natur på Danmarks Miljøportal.

22. februar 2011 
Information om naturbeskyttelseslovens §3 
Nyt informationshæfte giver overblik over reglerne i naturbeskyttelseslovens §3

22. marts 2001
Højesteret håndhæver skovejernes ejendomsret -og hjælper naturen 
Højesteret afgjorde 21. marts at en skovejer fortsat kan plante træer og rense grøfter i sin askeskov.

Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.