Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Indberet dine regnskabstal til: Private Skoves Økonomi 2016


17. maj 2017
Tanja Blindbæk Olsen, Dansk Skovforening

Der er blevet åbnet for indberetninger til Private Skoves Økonomi 2016. Regnskabsstatistikken for det danske privatskovbrug udarbejdes af Skovforeningen og Private Skoves Økonomi 2016 bliver nummer 71 i rækken.

Der er ingen andre, der samler og udgiver regnskabstal for skovbruget. Private Skoves Økonomi er derfor Skovforeningens vigtigste og stærkeste politiske redskab. Uden den ville det ikke være muligt at dokumentere skovbrugets økonomiske situation - både den historiske og den aktuelle.

Private Skoves Økonomi udarbejdes på baggrund af frivillige indberetninger fra vores medlemmer, og vi er rigtig glade for alle de indberetninger vi får.


Der er også brug for dine tal


For at Private Skoves Økonomi bliver så troværdig og dækkende som mulig har vi fortsat brug for flere der indberetter. Derfor har vi også brug for dine regnskabstal, om du har en lille eller stor skov spiller ingen rolle – vi har brug for alle de indberetninger vi kan få. 

For langt de fleste er det ikke så svært at deltage. Når regnskabet for skovdriften er lavet kan du sammen med en hugststatistik og en arealopgørelse hurtigt klare indberetningen via den elektroniske indberetning. Sidste frist for indberetning er 1. juli 2017.
 

Som skovejer har du også gavn af at indberette


Det er ikke kun Skovforeningen som har gavn af Private Skoves Økonomi. Som deltager modtager du et eksemplar af oversigten, samt en specialudgave af oversigten, hvor du kan se regnskabstal fra alle de deltagende skove - i anonymiseret form. Her kan du let sammenligne dine egne tal med andres - både regionalt og nationalt.


Deltag i statistikken


Alle private skove kan bidrage.

Indberetningen foregår elektronisk på Private Skoves Økonomis indberetningsside, hvor et skema skal udfyldes. Indberetningssiden blev forbedret sidste år og er nu gjort mere overskuelig og dynamisk.

Har du ikke deltaget før, men har lyst til at bidrage til Private Skoves Økonomi, kan du kontakte Lasse Zöga Diederichsen i Skovforeningen på mail: lzd@skovforeningen.dk. Han vil hjælpe dig med at blive registreret og hjælpe dig i gang med indberetningen.

Har du tidligere indberettet til Private Skoves Økonomi skulle du gerne have modtaget et brev med brugernavn og adgangskode. Er det ikke tilfældet så kontakt os og vi vil hjælpe dig med den nødvendige information.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.