Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Nyt vurderingssystem: Skatteministeren tager fejl



2. juni 2017
Tanja Blindbæk Olsen, Dansk Skovforening

Senere i dag ventes folketinget at vedtage et nyt og længe ventet ejendomsvurderingssystem.

Vi har til det sidste forsøgt at få rettet op på flere af de urimeligheder for skovbruget, som den nye model indebærer - desværre uden held.

Senest har Jesper Petersen (S) bedt ministeren besvare følgende:

"Mener ministeren, at lovforslaget i betydeligt omfang vil påvirke motivationen til at udlægge arealer til biodiversitetsformål, herunder særligt urørt skov? Ministeren bedes i sin besvarelse redegøre for effekten af, at det efter vedtagelsen af lovforslaget ikke længere vil være muligt at få ændret eller påklaget vurderingen, hvis arealsammensætningen i skoven ændres væsentligt, sådan som det kritisk bemærkes af Dansk Skovforening"

Ministeren svarer kun delvist på spørgsmålet og en del af svaret er ikke korrekt.


Grundværdien for skov ansættes ikke efter bondegårdsreglen

Ministeren svarer, at
”Jord tilhørende skovejendomme fortsat vurderes på det nuværende lave niveau, hvorefter jord tilhørende skovejendomme vurderes i et niveau svarende til landbrugsjord af ringe bonitet vurderet efter ”bondegårdsreglen”. Dette indebærer i praksis en vurdering til ca. 1/3 af jordens handelsværdi”

Det er ikke korrekt at selve vurderingen og grundværdiansættelsen for skove efter den nye lov skal ske efter bondegårdsreglen. For skovene videreføres den hidtidige model for ansættelse af grundværdien ved vurderingen pr. 1. oktober 2018, med den indbyggede fejl at herlighedsværdier fortsat medregnes i grundværdien på trods af, at Landsskatteretten har kendt den praksis ulovlig.

Det er først den kommende indekserede fremskrivning for skovene, der skal ske efter et landbrugsindeks, hvor skovene fremskrives med et niveau svarende til landbrugsjord af ringe bonitet. Konjunkturudviklingen i skovbrug og landbrug er vidt forskellige, og selvom ministeren begrunder valget med en forsimpling af et meget omfattende vurderingssystem, er det ikke rimeligt at skovbruget skal følge landbrugets udvikling. Særligt ikke når der relativt simpelt kan laves et indeks der passer bedre til skovbrugets konjunkturudvikling.


Minister skønner ikke at skovejeres motivation til at udlægge urørt skov mindskes

Men tilbage til spørgsmålet om effekten af at det ikke længere vil være muligt at få ændret vurderingen, hvis fx skovejeren udlægger arealer til urørt skov. Her svarer ministeren at han ikke skønner at den fremadrettede indekseringsordning vil påvirke motivationen til at udlægge arealer til biodiversitetsformål, herunder særligt urørt skov, i betydeligt omfang.

Nu er det her ikke indekseringsordningen der er problemet, men at ejeren ikke har mulighed for at få ændret grundværdiansættelsen for arealer der i fremtiden udlægges til fx urørt skov eller pålægges væsentlige begrænsninger i driften gennem fredninger.

Hidtil har det været praksis at regulere grundværdien for arealer udlagt til urørt skov til 5.000 kr./ha. Det er væsentligt lavere end gennemsnitlige grundværdier for almindelig skovjord. Fremover fjerner SKAT den mulighed og skovejeren skal betale jordskat som var det produktionsjord. Vi kan ikke forstå at ministeren kan tro, at skovejeren kan motiveres til at opgive arealerne produktionsindtægter når SKAT vil fortsætte med at opkræve jordskat på arealet ud i al  fremtid.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.