Vandløbsforvaltningen er utilstrækkelig

Dagens vandløbsforvaltning er ikke acceptabel og de økonomiske konsekvenser for lodsejerne er ofte store. Vi skal have en ny vandforvaltning, som er baseret på valide data som forudsætning for, at det lokale samarbejde kan levere fornuftige resultater.

Den 22. juni inviterede ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning til et statusmøde. Miljø- og fødevareministeren har nedsat udvalget med opgaven om at levere et forslag til ændringer af vandløbsforvaltningen. Udvalget afleverer sine anbefalinger i slutningen af 2017, hvorefter den politiske forhandling er planlagt til at finde sted i første halvdel af 2018, så der kan fremsættes lovforslag i Folketinget i slutningen af 2018. Se udvalget kommissorium (PDF-fil).

Emnet er højaktuelt. Vi oplever stor frustration fra vores lokale repræsentanter i de vandråd, som er sat til at kvalitetschecke vandområdeplanerne og kvalificere afgrænsningen og udpegning. Det er en konkret opgave som skal løses sammen med kommunerne hen over sommeren. Et grundlæggende problem er at det datamaterialet, som vandrådene skal løse opgaven på baggrund af, er mangelfuldt og i flere tilfælde baseret på skøn. Det er uacceptabelt at et arbejde med så store retsmæssige og økonomiske konsekvenser for lodsejerne baseres på det grundlag.

Ekspertudvalget kan ikke påvirke det aktuelle arbejde i vandrådene, som skal være afsluttet midt på efteråret. Vi bruger arbejdet i vandrådene som et skræmmeeksempel på, hvordan det lokale arbejde på grund af et tvivlsomt datagrundlag ikke vil kunne levere et seriøst resultat. Et resultat som desuden potentielt vil kunne få store negative økonomiske konsekvenser for de berørte lodsejere.

Skovforeningen fik på ekspertudvalgets møde lejlighed til at fremsætte vores vigtigste ønsker til en ny vandløbsforvaltning. Vi ønsker:

1. En tilstrækkelig vandafledning og sikring af et tilstrækkeligt lavt vandspejl i kritiske perioder

Udgangspunktet er at afvandingen i dag IKKE er tilstrækkelig. Forholdene – og klimaet – har forandret sig siden den periode, hvor det nuværende forvaltningsregime er blevet konstrueret.

Skovbruget har behov for en tilstrækkelig vandafledning for at holde skovene sunde og produktive. Skovenes krav til vandspejlet har ikke ændret sig, men andre samfundshensyn som natur, klima og miljø er blevet integreret uden en samtidig udvikling af forvaltningsmodellen og lovgivningen, så de forskellige hensyn kan balanceres. Resultatet er unødvendige og opslidende interessekonflikter.

Vi skal kunne lede mere vand væk i kritiske perioder på en facon, så de forskellige hensyn kan balanceres.

2. Vandsystemernes skal forvaltes efter en helhedsplan

I sagens natur påvirker vandløbsforvaltningen et sted i vandløbssystemet ofte forholdene markant andre steder i samme system. Det er der ikke noget overraskende i, men dagens forvaltningsmodel viser med tydelighed, at der er indbygget mange barrierer som skaber:

  • suboptimeringer,
  • frustrerede lodsejere på grund af uforudsete påvirkninger pga andres planer og aktiviteter og
  • et utilsigtet højt vandspejl i kritiske perioder

3.    Bedre overvågnings- og varslingssystemer

Forvaltning i dag er præget af al for stor grad af reaktiv indsats: Når en lodsejer oplever et problem går myndighederne i gang med at indsamle måledata og – efter behov- foretaget et aktivt indgreb. Det er en dyr, administrativ tung og utilfredsstillende måde at forvalte på. Teknologien giver mulighed for en helt anderledes løbende overvågning og for prognose, der forudser problemerne før de opstår.

Vi skal bruge teknologien til at opsamle relevante og pålidelige data i et gennemsigtigt system så myndigheder, lodsejere og andre interessenter kan træffe robuste og proaktive beslutninger.