Ny planlov – positivt men stadig udfordringer

Med den nye planlov er der åbnet op for mere fleksible byggeregler, og Grønt Danmarkskort er snart en realitet.

Folketinget har nu vedtaget den modernisering af planloven, som der blev lagt op til i aftalen Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet i 2016. Loven trådte i kraft den 15. juni.

Det er særligt reglerne om Grønt Danmarkskort og naturråd samt reglerne om byggeri, som vil få betydning for skov- og naturejere.

Grønt Danmarkskort

Planloven gennemfører Naturplan Danmarks intention om at introducere et Grønt Danmarkskort, hvor kommunerne skal arbejde for at skabe naturkorridorer i landskabet. Kommunerne skal identificere særlige naturområder og økologiske forbindelser mellem områderne, både nuværende og potentielle, og disse områder indgår herefter i kommuneplanerne for 2017.

Samtidig nedsættes naturråd til at hjælpe kommunerne med at identificere sådanne områder og forbindelser.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det ikke tanken, at udpegningerne skal medføre begrænsninger for lodsejerne. Skovforeningen kvitterede for dette i sit høringssvar, men bad om, at det præciseres, at det gælder både landbrugs- og skovbrugsejendomme. Bemærkningerne til loven nævner imidlertid alene landbrugsejendomme. Skovforeningen vil følge op politisk, hvis det viser sig, at der sker negativ forskelsbehandling af skovejerne her.

Vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser er nu klar

I sit høringssvar til planlovsforslaget påpegede Skovforeningen, at der bør udarbejdes en vejledning om udpegningerne og om naturrådene. De kom i høring i slutningen af april, og vejledningen til kommunerne om udpegningerne er nu frigivet i sin endelige form. Vi afventer fortsat bekendtgørelsen og vejledningen om naturrådene.

Byggeri

Den nye lov indebærer bedre muligheder for ændret anvendelse af overflødiggjorte bygninger i landdistrikter. Dette er positivt.

Vi kunne dog have ønsket, at adgangen til at foretage væsentlige om- eller tilbygninger blev udvidet, så ejerne i større grad fik mulighed for at tilpasse bygningerne til deres aktuelle behov.

Lempelsen gælder ikke for bygninger, der er opført uden landzonetilladelse som erhvervsmæssigt nødvendige for en bedrift. Ændret anvendelse af sådanne bygninger vil fortsat kræve landzonetilladelse. Årsagen er, at landbruget får bedre muligheder for at opføre større driftsbygninger på deres ejendomme, og kommunerne vil gerne kunne kontrollere udviklingen i forhold til disse bygningers anvendelse, så der ikke pludselig opstår større virksomheder i landzonerne.

Desværre betyder det også, at skovbruget fortsat skal igennem dette formelle skridt, hvis de ønsker at ændre anvendelsen af en driftsbygning. Det er ærgerligt.

Lovændringen betyder også, at ejer nu skal anmelde nyopførelse af driftsbygninger til kommunen, inden byggeriet starter. Dette er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor anmeldelse blot skulle ske forud for igangsætning af den ændrede anvendelse. Igen er denne skærpelse primært tiltænkt landbruget, men den rammer også skovbrugsejendomme.

Endelig giver planloven nu mulighed for at vente op til 10 år med at udnytte en planlovstilladelse til genopførelse af en bolig mod før 5 år, hvis der samtidig stilles krav om nedrivning af den eksisterende bolig. Vi havde ønsket en frist på op til 25 år, men forlængelsen er trods alt et skridt i den rigtige retning.