Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skattemæssige konsekvenser af skovtilskud


9. august 2017
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening

Sikkerhed om den skattemæssige behandling af udbetalte tilskud er afgørende for at kunne træffe beslutning om at modtage betaling fra en af statens betalingsordninger til skov.

Hovedreglen er, at modtager du betaling til fradragsberettigede driftsudgifter er beløbet indkomstskattepligtigt. Erstatning for nedgang i handelsværdien (fx udbetalte fredningserstatninger) er derimod normalt indkomstskattefrie, men påvirker indgangsværdien i forbindelse med en senere avanceopgørelse.

Indgår du en aftale om betaling for udlæg til en varig forpligtelse fx urørt skov eller træer til død og henfald, mener vi at det er at betragte som en betaling/erstatning for en delvis ejedomsafståelse, på linje med tilsvarende krav og erstatning i fredningssager.


Ny henvendelse til SKAT


Vi anmodede derfor SKAT om et bindende svar om de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med den nye betalingsordning til udlæg af urørt skov. SKAT har imidlertid afvist vores anmodning om bindende svar, med begrundelse om at forholdet ikke har direkte økonomiske konsekvenser for foreningen.

Vi vil derfor nu i samarbejde med en skovejer anmode om bindende svar fra SKAT på vegne af den konkrete skovejer.

Her vil vi få belyst de skattemæssige konsekvenser af betaling til:
  • Udlæg af urørt skov
  • Efterladelse af træer til død og henfald
Så snart vi har svar fra SKAT vil vi informere om resultatet, så du som ejer træffer beslutning om at modtage betaling fra staten på et oplyst grundlag.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.