Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovbruget kræver fornuftige bæredygtighedskrav til flis


11. oktober 2017
Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

EU's arbejde med at revidere direktivet om fornybar energi (Renewable Energy Direktiv II). Herunder med at fastsætte bæredygtighedskriterier for træbiomasse.


Parlamentets miljøudvalg


Som beskrevet i august måneds leder er direktivets bæredygtighedsparagraffer løbet ind i vanskeligheder efter Parlaments miljøudvalg er kommet med deres ændringsforslag. Senest er der udarbejdet et kompromisforslag som fortsat indeholder de to primære problemstillinger:
  • Den risikobaserede tilgang slettes og erstattes med de krav, som der i dag findes til landbrugsbiomasse til flydende biobrændsler.

  • Der indføres krav, som betyder at rundt træ ikke må afsættes til energiformål.

CEPF


Skovejernes europæiske organisation CEPF arbejder hårdt på, at teksten bliver mere afbalanceret, inden den kommer til afstemning i miljøudvalget den 23. oktober. I den forbindelse har CEPF sammen med en række andre europæiske jordbrugsorganisationer udsendt en fælles udtalelse om kaskadebrug af træ samt en fælles udtalelse om udkastet til et nyt Fornybart Energi Direktiv.


Andre udvalg i parlamentet


De øvrige udvalg i parlamentet med særlig interesse i udfaldet af direktivteksten vil også komme med deres forslag til ændringer. Her ser det lidt lysere ud for skovbruget. Blandt andet har landbrugsudvalg den 2. oktober vedtaget en holdningstilkendegivelse, der er langt mere i tråd med Kommissionens forslag end miljøudvalget udkast til rapport. Det er et positivt resultat, der forhåbentlig er med til at påvirke medlemmerne i miljøudvalget.


Danske EU-parlamentariker


Skovforeningen arbejder sammen med Dansk Energi og Dansk Fjernvarme på at påvirke de danske europaparlamentsmedlemmer. Vi holdte et møde med dem i september og har efterfølgende fulgt op med uddybning af hvilke ændringsforslag, vi mener de danske parlamentarikere bør stemme nej til.


Planlagte afstemninger


Udvalget for Industri, Forskning og Energi, der har hoved kompetensen på den øvrige del af Direktivet om Fornybar Energi stemmer om deres udtalelse den 28. november, hvorefter der skal stemmes i EU parlamentet til december.


Ministerrådets arbejde er i gang


Ministerrådet er gået i gang med at arbejde på deres udtalelse til det reviderede Fornybar Energi Direktiv.

Skovforeningen vil nu skrive til Lars Christian Lilleholt og Esben Lunde Larsen for at bede dem om at støtte  den bæredygtighedsmodel, som er foreslået af kommissionen.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.