Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Christian Jürgensen ansat i Skovforeningen


16. oktober 2017
Tanja B. Olsen, Dansk Skovforening

Skovforeningen har pr. 1. oktober 2017 ansat Christian Jürgensen som ny medarbejder i Erhvervspolitisk Afdeling. 

Christian er uddannet forstkandidat i 2011 og har været ansat i blandt andet Klima- og Energiministeriet (og senere Miljøministeriet) som klimatilpasningsspecialist og hos Skovbrugssektionen ved De forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, hvor han blandt andet har arbejdet med træ-statistik, bioøkonomi og CO2-lagring. I sin seneste ansættelse i Orangutang Fonden har Christian derudover arbejdet med interessentinddragelse og nyhedsformidling.

Christian har således en bred skovbrugsfaglig baggrund, erfaring med politiske processer og en stor interesse for skovbrug, som vi ser frem til at han kan bringe i spil som politisk konsulent i Skovforeningen.

Christian vil indgå i teamet i Erhvervspolitisk Afdeling og vil både komme til at arbejde med politisk interessevaretagelse, rådgivning og nyhedsformidling.


Afsked med vores jurist


Vores jurist Karin A. Holm valgte at fratræde sin stilling pr. 1. september 2017.

Karin blev ansat tilbage i 2015 særligt med henblik på at udvide den juridiske rådgivning til Skovforeningens medlemmer. Karin har bidraget til en strukturering og opdatering af den generelle juridiske rådgivning, men da der desværre ikke har været tilgang af sager med et juridisk indhold i det forventede omfang, har Karin valgt at opsige sin stilling.

På den baggrund har vi valgt at justere jobprofilen for en ny medarbejder til Erhvervspolitisk afdeling til en bredere profil med vægt på en skovbrugsfaglig baggrund.

Vi ønsker Karin held og lykke fremover.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.