Forbedret vandløbslov på vej

Som grundlag for kommende politiske forhandlinger om nyt regelsæt for vandløbsforvaltningen har et ekspertudvalg afleveret deres anbefalinger i en rapport. Skovforeningen synes rapportens anbefalinger er fornuftige.

I 2018 starter de politiske forhandlinger om et helt nyt regelsæt for vandløbsforvaltningen. Som grundlag for arbejdet har et ekspertudvalg lige før jul afleveret deres anbefalinger til en moderniseret lovgivning (PDF-fil).

Vi har fulgt ekspertudvalget arbejde meget tæt og deres anbefalinger vil langt hen ad vejen være med til at sikre skove, marker og beboelsesområder mod oversvømmelser og for høj vandstand. Ekspertudvalget anbefaler blandt andet at kommunerne forpligtes til i fællesskab at udarbejde helhedsplaner for de samlede vandløbssystemer, at vandføringsevne beskrives i alle regulativer og at vandløbslovens formålsbestemmelse udvides til også at omfatte klimatilpasning.

Vi synes at ekspertudvalget har lavet en god rapport med fornuftige anbefalinger der tilgodeser mange af skovbrugets behov for afvanding og klimatilpasning.

Problemer med vandafledning er højaktuelle

Problemerne med utilstrækkelig vandafledning er fortsat højaktuelle og ses i øjeblikket tydeligt mange steder i landet. Siden Miljø- og Fødevareministeren i december 2016 inviterede til topmøde for at indlede arbejdet med at forberede en ny og bedre vandløbsforvaltning er problemerne for skovbruget blevet stadig større. Klimaforandringerne medfører mere og kraftigere nedbør og dermed et øget pres for at få vandet væk fra skovene, da træerne ellers dør eller vælter i stormene.

Politikerne og ministeriet skal i 2018 omsætte anbefalingerne til en ny vandløbslov, så vi får en løsning med helhedsorienteret, brugbar og moderne vandløbsforvaltning.

Skovforeningens anbefalinger til forbedret vandløbsforvaltning

Vores vigtigste ønsker til en ny vandløbslov er fortsat:

• En tilstrækkelig vandafledning og sikring af et tilstrækkeligt lavt vandspejl i kritiske perioder.
• Vandsystemernes skal forvaltes efter en helhedsplan.
• Bedre overvågnings- og varslingssystemer.

Udgangspunktet er at afvandingen i dag IKKE er tilstrækkelig. Forholdene – og klimaet – har forandret sig siden den periode, hvor det nuværende forvaltningsregime er blevet konstrueret.
Skovbruget har behov for en tilstrækkelig vandafledning for at holde skovene sunde og produktive. Skovenes krav til vandspejlet har ikke ændret sig, men andre samfundshensyn som natur, klima og miljø er blevet integreret uden en samtidig udvikling af forvaltningsmodellen og lovgivningen, så de forskellige hensyn kan balanceres. Resultatet er unødvendige og opslidende interessekonflikter. Klimaforandringerne bevirker at vi skal kunne lede mere vand væk i kritiske perioder på en måde, så de forskellige hensyn kan balanceres.

I sagens natur påvirker vandløbsforvaltningen et sted i vandløbssystemet ofte forholdene markant andre steder i samme system. Dagens forvaltningsmodel viser med tydelighed, at der er indbygget mange barrierer som skaber suboptimeringer, frustrerede lodsejere på grund af uforudsete påvirkninger pga andres planer og aktiviteter og et utilsigtet højt vandspejl i kritiske perioder.

Forvaltning i dag er præget af al for stor grad af reaktiv indsats: Når en lodsejer oplever et problem går myndighederne i gang med at indsamle måledata og – efter behov- foretage et aktivt indgreb. Det er en dyr, administrativ tung og utilfredsstillende måde at forvalte på. Teknologien giver mulighed for en helt anderledes løbende overvågning og for prognose, der forudser problemerne før de opstår.
Moderne teknologi skal bruges til at opsamle relevante og pålidelige data i et gennemsigtigt system så myndigheder, lodsejere og andre interessenter kan træffe robuste og proaktive beslutninger.