Private skoveejere vil også gerne øge biodiversiteten
Stor interesse for nye betalingsordninger til privat skov viser at biodiversiteten bedst og mest effektivt fremmes i private skove gennem frivillighed og mod betaling.
I går offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeren listen over de statslige skovarealer, der skal udlægges til skove med biodiversitetsformål, og som er en udmøntning af Naturpakken fra 2016. Naturpakken indeholdt også målsætninger for udlæg af 3.300 hektar biodiversitetsskov på private arealer gennem frivillige aftaler med lodsejerne. Heraf en målsætning om 900 hektar urørt skov.
Der blev derfor i 2017 lanceret en ny national betalingsordning for privat urørt skov og den gamle betalingsordning for Bæredygtig skovdrift blev moderniseret endnu engang. Det har medført stor interesse fra private skovejere, fonde og selskaber.
Vi er glade for den store interesse, der viser at biodiversiteten bedst og mest effektivt fremmes i private skove gennem frivillighed og mod betaling.
Tilsagn for i alt 54 millioner til biodiversitetsskov i 2017
I alt har Miljøstyrelsen fået 45 ansøgninger om urørt skov på sammenlagt 470 hektar og 80 ansøgninger om udlæg til anden biodiversitetsskov (ekstensiv drift, bevaring af træer til naturligt henfald, etablering af naturlige vandstandsforhold, græsningsskov og særlig indsats for arter) på et samlet areal omkring 4.400 hektar.
Der er dermed søgt om udlæg af langt større skovareal til biodiversitetsskov end der var afsat finansiering til i 2017-ansøgningsrunden. Miljø- og Fødevareministeren afsatte derfor inden jul ekstra 10 millioner kroner til urørt skov og 17,5 millioner kroner ekstra til anden biodiversitetsskov. Samlet er der givet tilsagn for 54 millioner kr. Langt flere skovejere har dermed fået positivt svar på deres ansøgninger.
6 ejendomme med urørt skov på i alt 140 hektar – pris 19 millioner kroner.
34 ejendomme med anden biodiversitetsskov på i alt 2.300 hektar – pris 35 millioner.
Bedre ordninger
Siden 2006 har vi arbejdet for at betalingsordningerne til gennemførelse af Natura 2000-planerne skulle være attraktive for skovejeren. Senere er der kommet et ønske om generelt at fremme biodiversiteten i skovene og betalingsordningerne skal nu dække andet end Natura 2000-områderne. Vi har opnået at ordningerne er blevet forbedrede væsentligt og dermed er blevet mere attraktive for flere skovejere.
Skal endnu flere private skovejere indgå aftaler, må ordningerne fortsat udvikles så de bliver mindre bureaukratiske og målrettet lige præcis den indsat der er brug for på de konkrete arealer. Derfor går vi nu med i et større EU-finansieret projekt, der skal se på modeller for betaling af økosystemtjenester. Her vil vi sammen med forskere fra Københavns Universitet over det næste fire år afprøve en auktionsmodel, hvor produktion af ekstra biodiversitet sættes på auktion.
