Vi har ikke glemt at dyrke skoven, men kan måske blive bedre

Der er gode muligheder for at øge produktionen i skovene. Det var et af resultaterne fra Skovbrugskonferencen, arrangeret af Skovskolen.

Årets skovbrugskonference havde temaet ”Har vi glemt at dyrke skoven?” Vi har i flere år snakket om biodiversitet, friluftsliv og andre spændende ting, men har måske lidt glemt produktionen. Konferencen var arrangeret af Skovskolen og fandt sted på Vejlbohus i Silkeborg den 12. april.

Der var 117 deltagere til skovbrugskonferencen i Silkeborg.

En nordisk undersøgelse har for nylig vist at forbruget af træ på globalt plan kan ventes at stige over en årrække, men også at udbuddet ikke kan følge med. Der er dog gode muligheder for at øge produktionen ved mere intensiv drift.

Under danske forhold er et enkelt middel at ændre træartsvalget i retning af fx sitka og grandis. For nogle arter er der også muligheder for en betydelig gevinst ved forædling.

Lindenborg Skovdistrikt i Rold Skov satser på dyrkning af nåletræ, og de kan opnå et kasseoverskud på 5-6.000 kr/ha i gran. Det kan dog blive svært at fastholde det niveau fremover, fordi den stigende kronvildtbestand medfører at energitræ udgør en stigende andel af den samlede hugst.

Egedyrkning kan give lige så godt resultat, men det meste af gevinsten kommer ved afdrift – først omkring 85 års alder er der overskud på driften. Bøg giver et betydeligt ringere resultat, til gengæld skal man kun vente til 55 år før der er overskud.

Man kan få god vejledning til en mere effektiv produktion gennem de mange hundrede forsøg der er anlagt over hele landet siden 1800-tallet af Københavns Universitet. Valg af træart, proveniens, kulturmetode, hugstmodel er efterhånden godt belyst. Nu findes der en hjemmeside som giver oversigt over hvor i landet forsøgene findes.

Selv om produktionen i skoven er effektiv kan man miste meget når skovningen foretages. Får man et tilbud fra en entreprenør skal man ikke nødvendigvis vælge den som giver den højeste pris pr m3 og laveste skovningsomkostning. Et regneeksempel viste at hvis maskinføreren aflægger en større andel energitræ i forhold til tømmer, så kan det bedste tilbud vise sig at give det dårligste resultat for skovejeren.

Der var mange flere resultater fra konferencen, og de vil blive uddybet i artikler i Skoven i maj og juni.