Klimarådets rapport om biomasse viser ikke vejen frem

Bæredygtigt forbrug og stabile energisystemer har brug for træ som råstof. Dansk skovdyrkning og biomassehåndtering er i verdensklasse. Den decentrale biomasseforsyning sikre vigtige kompetencer og øger træresouserne.

I sin årlige rapport, der denne gang handler om biomasse, hæfter Klimarådet sig ved, at Danmark har verdens højeste forbrug af træ til energi målt pr. indbygger, og at 43 % er importeret. Rådet peger på, at det er unikt i EU-sammenhæng, og at vi derfor har en ekstra forpligtigelse til at sikre os, at det træ, der bliver brændt af, er en gevinst for klimaet.

I dansk skovbrug er vi naturligvis helt enige i, at substitueringen af fossile brændsler med træ skal være bæredygtig. Samtidig kunne vi godt – i al beskedenhed – have tænkt os, at Klimarådet også havde hæftet sig ved noget andet unikt. At Danmark – et tætbefolket land med kun 14% skov – selv dækker 53% af energitræforbruget. Det sker samtidig med, at vi fortsat leverer samme mængde træ til industrien og derudover sparer vedmasse op, så kulstoflagret i skovene vokser.

Danmark er ikke bare unik i kraft af sin høje VE-andel i energisektoren. Vi er også unikke i kraft af vores skovdyrkning og biomasselogistik. Med de biomassebehov, som verden står overfor, er det et knowhow, der er værd at bemærke, og som bør danne forbillede.

Øget behov for træ i verden

Skal Parisaftalens mål om temperaturstigninger på under 2 grad celsius holdes, er der brug for et øget kulstofoptag i verdens forvaltede skove. Forbruget af fossile brændsler stiger fortsat, og der er behov for at neutralisere udledningerne.
Samtidig er der behov for mere træ til forbrug. Verdensbefolkningen stiger, så vi får øget behov for byggematerialer og mange andre produkter fremstillet ikke bare med minimal CO2 udledning, men som lagrer CO2 i mange år.
Hertil kommer et stigende behov for træ til energi. Til backup for vindmøller og til fremstilling af flydende brændstof, der kan erstatte olie til tung transport.

Skal den udfordring løses, er en produktivitetsstigning i de forvaltede skove helt central. Det gælder både i skovbruget og ved ny skovrejsning på de store arealer rundt om i verden, hvor landbrugsproduktionen er opgivet. Begge dele kan heldigvis lade sig gøre.

Øget afsætning = øget investeringer = øget træproduktion

Takket være den store afsætning til danske fjernvarme- og kraftvarmeværker er dansk skovbrug allerede i fuld gang. Skovbrugets investeringer øges i disse år. Plantetallet i bevoksningerne øges, og træarterne blandes på en ny måde.

Ændringerne påvirker ikke biodiversiteten, drikkevandsbeskyttelsen eller skovenes rekreative værdi negativt, men resultatet er en øget produktion af specielt energitræ. Samtidigt øger investeringerne skovens kulstoflager i forhold til den skovdrift, der har været praktiseret siden 1960’erne. Langsigtet vil det også øge mængden af træ til bygninger og produkter, fordi skovbevoksningen har haft en bedre start

Klimarådet viser desværre ikke vejen

Klimarådet kommer i deres rapport (næsten) omkring emnet, men den fokuserer på risikoen ved brug af biomasse. Den risiko skal naturligvis tages alvorligt, men den er allerede beskrevet til trivialitet. Løsningsmulighederne beskrives derimod kun spagt.
Man kunne vel også med rette forvente, at netop Klimarådet ville beskrive den negative effekt, der kan være ved ikke at udnytte biomassen fx, at det på sigt koster på klimaregnskabet at udlægge urørt skov. Eller at det koster energi at knuse uønskede selvsåninger, mislykkede bevoksninger eller hugstrester. Cirka den samme energimængde, som bruges til at levere dem som flis på det lokale varmeværk.

Rådet anerkender, at samfundet får brug for mere biomasse blandt andet til tung transport. Derfor er det ærgerligt, at heller ikke Klimarådet medvirker til at sætte skub i den del af den grønne omstilling, for det er jo her morgendagens udfordring ligger.

Energiforhandlinger – smid ikke biomassen ud med badevandet

Energiforhandlingerne er i gang. Elektrificering er højt på dagsordenen. Men smid nu ikke biomassen ud med badevandet. Dansk skovbrug forsyner fjernvarmen med bæredygtig lokal biomasse. 90 % af flisen til de decentrale værker er dansk.
Politisk kommunikation fungerer bedst med one-liners, men energisystemet fungerer bedst med nuancer og den rette timing.
Derfor: Nuancer energipolitikken så store varmepumper i første instans installeres, der hvor der er en god varmekilde. Vi vinder energieffektivitet, driftserfaringer og måske også teknologiske forbedringer og prisfald på varmepumperne, hvis vi ikke ruller varmepumper ud over hele fjernvarmemarkedet med det samme. Og vi vinder en fortsat afsætning af lokal bæredygtig biomasse. Til gavn for lokalområdet, til gavn for vores fortsatte biomassekompetencer og ikke mindst til gavn for vores fremtidige biomassebehov.

Det er ikke priserne på energitræ der driver skovningen af de gamle bevoksninger. Derimod sikre afsætningen til energi rettidig pleje af de unge bevoksninger, der er ved at vokse op.