Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Krydsoverensstemmelse i skov mindre problematisk

Den 30. marts 2005
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening

Skovforeningen har tidligere orienteret om at landbrugets regler om krydssoverensstemmelse (cross compliance) nu også kræver at jordejeren opfylder fx skovloven og jagtloven hvis ejeren vil modtage EU-tilskud.

Hvis disse love ikke overholdes, kan det få konsekvenser for modtagelsen af land-brugstilskuddene.

De skovbrugsrelevante områder der er omfattet af reglerne er:

  • Beskyttelse af naturtyper i et Natura 2000 område
  • Beskyttelse af reder og redetræer
  • Anvendelse af fælder
  • Regler om fredskovspligtige arealer i et Natura 2000 område
Vejledningen til ordningen definerer for hvert punkt de konkrete krav og foranstaltninger der er tale om.

Men bilaget til vejledningen siger samtidig at kravene kun gælder for landbrugsarealer og for landbrugsaktiviteter der udføres på den samlede bedrift. Også selvom flere af kravene vedrører skovarealer.

Skovforeningen har derfor spurgt Direktoratet for FødevareErhverv om det får konsekvenser for modtagelsen EU-tilskud til landbrug hvis kravene til skovdriften ikke er opfyldt.

Direktoratet for FødevareErhverv har svaret:

    Direktoratet skal hermed bekræfte, at overholdelsen af krydsoverensstemmelseskrav vedrører alene landbrugsaktiviteter eller landbrugsarealer, herunder parceller omfattet af udtagning.

    Landbrugsarealer defineres i henhold til RFO 795/2004, artikel 2 som "det samlede areal med agerjord, permanente græsarealer og permanente afgrøder."

    Det bemærkes, at agerjord er defineret som "arealer der dyrkes med henblik på pro-duktion af afgrøder, og arealer, der er udtaget eller som holdes i god landbrugs- og miljømæssig forstand" (RFO 796/2004, artikel 2), jf. artikel 5 (RFO 1782/2003), samt arealer i væksthuse og under fast mobil overdække.

    På den baggrund kan direktoratet oplyse, at en eventuel overtrædelse af reglerne i krav 1.23 om beskyttelse af naturtyper beliggende i et Natura 2000 område ikke vil have konsekvenser i forbindelse med krydsoverensstemmelse, såfremt overtrædelsen er sket på et skovareal i forbindelse med skovdriften.

    Ligeledes vil en overtrædelse af krav 1.27 og 1.28 som led i en eventuel jagtlejers adfærd på skovarealer eller i forbindelse med skovdriften ikke have nogen konsekvenser for det udbetalte tilskud.

    Vedrørende krav 1.27 bemærkes det imidlertid, at det er tilladt at have op til 50 træer på et landbrugsareal. I dette tilfælde vil der blive foretaget en nedsættelse af støtten såfremt de, i krav 1.27 nævnte, reder skulle fældes."
Med dette svar fra Direktoratet for FødevareErhverv er konsekvenserne af manglende overholdelse af kravene ikke så vidtgående som først antaget.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.