Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

 

Mundtlig beretning på generalforsamling

 

 

8. juni 2006
Beretningen blev fremlagt at formand Niels Reventlow, Dansk Skovforening
 
 
Vi har udsendt en fyldig skriftlig beretning hvor vi for første gang i flere år udtrykker en smule optimisme på skovbrugets vegne.

I dag vil vi opregne hvad skovbruget har at have optimismen i – og hvad skovbruget og Skovforeningen kan gøre for at udvikle de lyspunkter der så småt har vist sig.

Først kommer her en status over skovbrugets aktuelle økonomi.
 
De private skoves økonomi i 2005

Vi har de foreløbige tal for de private skoves økonomi i 2005. Vi mangler dog stadig indberetninger fra en del skove, især fra hedeområderne. Derfor skal de følgende tal tages med forbehold.

Privatskovens økonomi. Dansk Skovforening


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det foreløbige resultat er at underskuddet efter renter til betaling af gæld er godt 500 kr/ha. Det er stort set det samme som sidste år, og det er ikke godt – men det er bedre end for 2 og 3 år siden hvor underskuddet var over 1000 kr/ha.
 
Note:
 
I modellen er regnet med:
  • at halvdelen af gælden er finansieret med 1-årige rentetilpasningslån og halvdelen med 30-årige fastforrentede 5% obligationslån.
  • at gælden på model-ejendommen er sat til 50 % af ejendomsvurderingen.


I 2005 gav træproduktionen større indtægter end længe, men det udlignes af stigende omkostninger til skovning og transport. I begge tilfælde spiller stormen i januar 2005 kraftigt ind.

Tallene viser også at væksten fortsætter når det gælder andre indtægter. Indtægterne fra ikke-træprodukter er fordoblet siden 2000. Vi har lagt indtægterne fra fx jagt, husudlejning, ridning og meget andet sammen – men tilskud er ikke medregnet.
 

Indtægter ved bivirksomhed. Dansk Skovforening

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Denne kurve viser den måske mest drastiske udvikling i dansk skovbrug i disse år. Skovbruget er i gang med at udvide forretningen – og det kommer ekskursionen i eftermiddag også til at handle om.
Grunde til optimisme

Alt i alt er der flere grunde til optimisme:

  • Ejendomsskatten på skov er halveret
  • Træpriserne går den rigtige vej (omsider)
  • Omverdenen indstiller sig på at betale for skovenes værdier


1. Halveringen af ejendomsskatten

Når ejerne af selvstændigt vurderede skove til efteråret skal betale anden rate af årets ejendomsskat, er regningen meget tæt på 0. Det er resultatet af den skattelettelse som Regeringen indførte i Finansloven for 2006. Den er vi meget glade for, tak for den.

Skattelettelsen er resultatet af mange års stædigt arbejde i Skovforeningen. Vi har dokumenteret skadevirkningerne af den høje ejendomsskat på skovene – og til sidst kunne Regeringen ikke sidde os overhørig.

Skattelettelsen har krævet et par årsværk i Skovforeningen. Tak til medlemmerne der ikke opgav troen på at det var det værd. Vi beder nu medlemmerne om at gå ud og fortælle ikke-medlemmerne at Skovforeningen har skaffet også dem en årlig skattelettelse der er 5 gange så stor som kontingentet.

Jeg siger det ikke for at lyde som en kræmmer …. men fordi Skovforeningen har brug for pengene for fortsat at kunne levere sådanne politiske resultater.


2. Træpriserne går den rigtige vej

Den anden grund til optimisme er at træpriserne omsider ser ud til at vende. Dét vil vi ikke tage æren for i Skovforeningen. Men vi giver nu medlemmerne den mest omfattende markedsinformation siden de vejledende priser blev forbudt for 6 år siden.

Følg med på vor hjemmeside hvor vi orienterer om træmarkedets udvikling - ikke mindst i udlandet. Træmarkedet er ikke længere et dansk anliggende, men en sag for for store spillere langt fra den enkelte danske skovejer. Det er også i dét lys man skal se bestyrelsens forslag senere på generalforsamlingen i dag om at udpege medlemmer af Handelsudvalget efter deres kontakter og indsigter i træmarkedet.


3. Omverdenen indstiller sig på at betale for skovenes værdier

Den tredje grund til optimisme er at der breder der sig en befriende forståelse for nødvendigheden af betaling og samarbejde med lodsejerne. Det er den bedste måde at sikre befolkningen naturværdier og naturoplevelser.

Et europæisk eksempel på denne forståelse er EU's kommende landdistriktsprogram. Det bliver spændende at se hvor mange penge og aktiviteter der bliver i det for skovbruget, og i Danmark vil Skovforeningen bide sig fast i for at sikre skovbruget så mange og gode muligheder vi kan.

I Danmark har vi set forståelsen for betaling og samarbejde i spørgsmålet om nationalparker. Nødvendigheden af samarbejde og fair betaling til private lodsejere var en af de vigtigste konklusioner i rapporten til Miljøministeren fra Den Nationale Følgegruppe.

Og princippet er omsat til praksis når det gælder Natura 2000. Her køber staten naturbeskyttelse hos private på basis af aftaler og ikke overgreb. Det er afgørende for lodsejernes konstruktive samarbejde. Derfor er det også så vigtigt at frivillige aftaler ikke bliver overløbet med fx fredningssager.

Beskyttelse af arter er den næste store værdi som de private skove skal levere til samfundet som led i Natura 2000. Og vi leverer gerne artsbeskyttelse. Men igen skal det være på rimelige vilkår med fair betaling, med aftaler med ejerne om målene for beskyttelsen - og med frihed for ejerne til at vælge midlerne til at nå målene.

Skovforeningen har medarbejdere som har specialiseret sig i Natura 2000 og sidder parate til at rådgive private skovejere – og rådgivningen bliver betalt til Skovforeningen af Skov- og Naturstyrelsen. Så brug os. Spørg os hellere en gang for meget end en gang for lidt, og spørg os hellere for tidligt end for sent.

Det er også til gavn for Skovforeningen at I rekvirerer os i Natura 2000-spørgsmål for det løfter vores kompetence i rådgivningen til jer. Så brug sekretariatet.


Skuffende tilskudsordninger – og forslag til en ny model

På ét punkt er princippet om naturværdier og naturoplevelser som markedsbaserede varer ikke slået igennem endnu. Det gælder de kommende tilskudsordninger under den nye skovlov.

Vi er skuffede over ordningerne som er for lidt attraktive for skovejerne. Tilskuddene er for små og for besværlige, og vi frygter at de ikke kommer til at virke efter hensigten. Vi håber at vi tager fejl i vor pessimisme og at der kommer masser af gode ansøgninger om tilskud til fx mere løvskov og flere anlæg for friluftslivet. Det vil vise sig efter 1. september når det første års tilskudsansøgninger er sendt til Skov- og Naturstyrelsen. Men hvis mængden og kvaliteten af ansøgninger ikke lever op til samfundets forventninger, er ordningerne ikke gode nok. Så må de laves om.

Grundlæggende mangler de nye ordninger en forståelse for at naturværdier og naturoplevelser er varer der sælges på et marked. De private skove kan og vil levere flere naturværdier og naturoplevelser hvis salget bidrager til skovenes indtjening. I statsskovene – 20 % af Danmarks skove - er det skatteyderne der betaler for skovgæsternes friluftsliv og glæden ved fx mere løvskov. Skatteyderne betaler cirka 1500kr/ha pr. år til statsskovene – cirka 250 millioner kr i alt pr. år.

Tænk hvad skatteyderne kunne købe af ekstra værdier for 1500 kr/ha pr. år i landets øvrige skove. Tænk på jeres egen skov: Hvad ville I selv tilbyde hvis I fik 1500 kr/ha pr. år for det?

Skovforeningen forestiller sig en mere fleksibel ordning end de gammeldags tilskud: Lad politikere og myndigheder lave en liste over alt det samfundet kunne tænke sig at købe i private skove – fx mere løvskov, urørt skov, spektakulær natur, fladefærdsel, natfærdsel, anlæg til friluftslivet og så videre. Og lad så de private ejendomme byde ind med hvad de hver især vil levere fra denne liste imod en tilsvarende årlig betaling.

Så kunne Skov- og Naturstyrelsen plukke de tilbud der gav skatteyderne mest for pengene. Dét ville være moderne, markedsorienteret naturpolitik med størst mulig cost-benefit for skatteyderne.


Certificering

Endelig er der spørgsmålet om træforbrugernes vilje til at betale for naturværdier i skovene. Det er hvad diskussionen om certificering har drejet sig om i over 10 år. Endnu har træmarkedet ikke vist en betalingsvilje der for alvor kunne fremme certificering i danske skove.

Men nu har Miljøministeren besluttet at alle statsskove skal være certificeret efter både PEFC- og FSC-ordningerne fra 2007. Desuden opfordrer hun kraftigt kommuner, staten og alle andre offentlige institutioner til at sikre sig at de i fremtiden udelukkende køber træ der er lovligt og bæredygtig produceret – hvor certificering er en mulighed for at dokumentere lovlighed og bæredygtighed. Over hele Vesteuropa breder sig i disse år sådanne politikker for offentligt indkøb af træ.

Det giver de private skove noget at tænke over: Måske kan statens træ få nemmere adgang til træmarkedet end ikke-certificeret privat træ i Danmark. Og staten bør under alle omstændigheder sikre sig en merpris for sit træ.

Derfor opfordrer vi de private skovejere til at sætte sig ind i hvad en certificering af deres skov vil koste og vil give af nye muligheder. Ring gerne til os i Skovforeningen og få gode råd. Vi har selv gennem 7 år være primus motor i udviklingen af den danske PEFC-ordning, og vi mener den giver gode muligheder for masser af skovejere. Men læs selv hjemmesiderne for både PEFC og FSC og døm selv. For nogle skove vil certificering være det rigtige valg, for andre vil det ikke. Men én ting står klart nu: Alle skovejendomme bør undersøge sagen.

Og det er ikke alene et spørgsmål om træ- og naturkvalitet, det er også et spørgsmål om at fortælle om de kvaliteter i dansk skovbrug og privat skovbrug som vi tager for givne, men som forbrugere i den globale verden ikke har nogen baggrund for at kende.

 
Skovbrugets omdømme

Hvis skovbruget skal have den frihed og den betaling som vi anser for rimelig, er det klart at omverdenen vil forlange at vi selv opfører os rimeligt.

Det mener vi selv at vi gør. Men det afgørende er at også omverdenen kan se at skovejerne er ansvarlige overfor naturen og imødekommende overfor befolkningen.

Hvis skovejerne forholder sig anonyme i samfundet, sætter vi hele vores gode omdømme på spil. Dårlige enkeltsager vil dukke op i pressen, og nogle sager vil måske eksplodere i ramaskrig. Og hvis det er alt hvad omverdenen hører om private skovejere, så vil vi blive stemplet som lukkede og indspiste vogtere af den private ejendomsret. Så kan vi godt holde op med at drømme om mere frihed og mere betaling til skovbruget.

Derfor er skovbrugets kommunikation med omverdenen så vigtig. At vi er kompetente og at skovbruget er i gode hænder hos engagerede private ejere, er der ingen andre til at fortælle end os selv. Certificeringen er også et værktøj i denne kommunikation således at vi kan dokumentere at det ikke blot er noget vi selv siger, men at det har et reelt indhold.


Skovforeningens informationsarbejde

Skovforeningen vil give skovbruget en platform for denne kommunikation.

Med Skoven i Skolen gør vi skovbruget synligt for de kommende generationer – og tilbuddet om undervisning ude i skoven slår det meste af hvad skoleelever ellers tilbydes i deres skoletid.

Med naturvejledning udvikler vi de private skoves egne muligheder for at markedsføre sig overfor deres gæster og kunder – og for at udvikle nye indtægter baseret på aktiviteter i skovene. TV2 har siden foråret sendt Skovforeningens naturvejleder direkte ud i æteren ved middagstid cirka hver tredje weekend. Det øger kendskabet til private skove og til Skovforeningen, og det øger besøgstallet på vor hjemmeside.

Og på vores nye hjemmeside bringer vi foruden medlemsstoffet, masser af skovstof for almindelige skovgæster. Vi håber derved at tiltrække besøgende der så også læser skovbrugets nyheder – og ser listerne over skove der tilbyder brænde, ridning, jagt, træklatring, teambuilding, orienteringsløb og dyregravpladser.

Og som noget nyt tilbyder vi medlemmerne at lave hjemmesider for de enkelte ejendomme. Kom til os og få et tilbud.

Endelig giver vi med Skovens Dag skovene lejlighed til at vise forretningen frem under større mediebevågenhed.


Skovenes eget informationsarbejde

Men Skovforeningens informationsarbejde er ikke nok til at sikre skovbrugets ansigt udadtil. Skovenes ejere og ansatte må selv kommunikere aktivt med omverdenen, ligesom alle andre erhverv.

Den tid er forlængst forbi hvor den der lever stille, lever godt. I vor dage er det omvendt: Den der lever stille, dør en stille død.

Under debatten på sidste års generalforsamling blev udtrykt skuffelse over hvor få private, og især hvor få familieejede, skove der deltager i Skovens Dag. Vi deler den skuffelse.

Der kan være flere forklaringer på passiviteten – nogle mener at den skyldes konkurrencen fra statsskovenes store arrangementer, andre mener at de private skovejere ikke føler at de har tid og lyst til at pleje deres image på Skovens Dag. Men under alle omstændigheder er vi taknemmelige for indsparket. Det førte til en debat i alle skovkredsene om forholdet mellem statskovenes og de private skoves aktiviteter – en debat som kulminerer med ekskursionen i eftermiddag.

Det er klart at det er i hele skovbrugets interesse at de enkelte skovejendomme viser sig mere synligt i offentligheden – og at de dårlige sager ikke får lov at stå alene i mediernes billede af de private skove.

Når der dukker dårlige historier op i medierne – typisk om konflikter mellem skovgæster og vores medlemmer – forsøger Skovforeningen at gå hurtigt ind i sagen for at mægle og løse problemet inden det vokser sig større. Det lykkes næsten altid. Og vi appellerer til de grønne organisationer og brugerorganisationerne om at komme til os inden de går til medierne når der er en konflikt med en skovejer. Så har vi langt større chancer for at løse problemet.

 
Jagt

I øjeblikket er det især jagten der kan indeholde tikkende mediebomber. Nogle organisationer og politikere slås hårdt for at forbyde udsætninger af fuglevildt, og de har den fordel at den største del af vælgerskaren er ikke-jægere. Danskerne accepterer jagt, men er måske lette at få til at ændre holdning hvis det lykkes stille jagten i et dårligt lys.

I to år har Skovforeningen og de øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet arbejdet frem imod en faglig og politisk afklaring af udsætningssagen. Den faglige afklaring fik vi i dette forår: Bortset fra et forureningsproblem med ænder i næringsfattige søer, et problem vi har ordnet med et forlig, er der ingen naturmæssige eller veterinære problemer i den måde udsætninger foregår i dag.

Men den politiske afklaring fik vi ikke. Der gik politik i Vildtforvaltningsrådet, og Miljøministeren fik, foruden den faglige rapport, 3 vidt forskellige mindretalsudtalelser fra organisationerne. Det ville hun ikke acceptere og har nu sendt sagen tilbage til Vildtforvaltningsrådet.

Rådets organisationer har nu fået et år til at blive enige om en indstilling til Ministeren – et år hvor det mindste fejltrin i et enkelt jagtvæsen kan ende med at blive en mediesag og vælte al faglighed og rimelighed i denne følsomme politiske sag.

Det er de enkelte ejeres ansvar at tingene foregår forsvarligt.


Et generelt etisk regelsæt

I erhvervslivet og andre organisationer er etiske regelsæt, code of conduct og hvad der ellers måtte findes af management udtryk meget fremme i debatten.

Skovforeningen har ikke skrevet noget adfærdskodeks for skovejere og andre aktører i skovbruget eller et sæt anbefalinger til god opførsel – hverken når det gælder jagt eller andre mulige kontroversielle områder som fx adgangsret og naturbeskyttelse.

Men inspireret af hvad der sker andre steder og i andre erhverv og belært om nødvendigheden i kritiske situationer vil vi i det kommende år diskutere med medlemmerne på skovkredsmøderne om vi skal gøre det og hvad der i givet fald skal stå i sådan et regelsæt.

Vi vil se de mulige konflikter i øjnene, og vi vil undersøge hvad vi selv kan gøre for at undgå dem. Hvis vi ikke kan erkende problemerne i tide og kan agere proaktivt, vil vi ende med at blive en klub der kun mødes for at blive enige om at vores problemer er de andres skyld.

Resultatet af denne medlemsdebat vil vi lægge frem på generalforsamlingen i 2007.

 
Gang i skovkredsene

Vi håber, med medlemmerne hjælp, i det hele taget at kunne skrue op for de lokale aktiviteter i skovkredsene.

I det forløbne år har vi debatteret Skovforeningens vigtigste opgaver for 2006, og vi vil tage den samme runde for vores arbejde i 2007.

Og vi har i skovkredsene også diskuteret bestyrelsens forslag om en ny kontingentstruktur og en ny sammensætning af Handelsudvalget.


Kontingentdebatten

Med hensyn til kontingentstrukturen var skovkredsmødernes tilbagemelding ikke til at tage fejl af: En del medlemmer var kraftigt imod en udligning af kontingentforskellene, og ingen var kraftigt for. Derfor kommer der ikke noget forslag til ny kontingentstruktur i dag.

Men vi er klar over at vi ikke dermed kan lægge låg på en syltekrukke. Der er en oplevelse af at kontingentstrukturen er uretfærdig. Dertil kommer at nogen tillige mener at det er højt. I bestyrelsen mener vi ikke det er for højt i forhold til de problemer vi har og de problemer vi ønsker at påvirke.

I øjeblikket sluger Skovforeningens politiske arbejde og øvrige generelle medlemsarbejde hele kontingentindbetalingen fra medlemmerne – plus ½ million kr.

Vi ønsker mere tid til at afdække hvilke opgaver foreningen står overfor i fremtiden og derefter beslutter vi hvorledes vi retfærdigt fordeler udgifterne hertil. Det er mere konstruktivt og fremadrettet end at vi bliver splittet internt på om Per eller Poul i dag betaler for lidt eller for meget.


Skovkredsformændene

Forslaget om ny sammensætning af Handelsudvalget er på generalforsamlingens dagsorden senere i dag. Det vil få betydning ikke blot for Handelsudvalget, men også for skovkredsene.

Der er ingen tvivl om at nogle skovkredsformænd hidtil har påtaget sig formandshvervet især med pladsen i Handelsudvalget som motivation. Denne motivation forsvinder nu hvis bestyrelsens forslag bliver vedtaget.

Det betyder at fremtidens skovkredsformænd skal føle en anden motivation – nemlig lyst til at udvikle aktiviteterne i skovkredsene. Medlemmerne skal, med hinandens og sekretariatets hjælp, have større udbytte i form af viden, oplevelser og netværk gennem skovkredsene. Vi vil også meget gerne bruge skovkredsene til at øge skovbrugets synlighed i omverdenen, til at afholde møder og ekskursioner med skovbrugets øvrige parter - og til at hverve nye medlemmer.

Det er medlemmer der brænder for sådan en opgradering af skovkredsene som Skovforeningen har brug for som kommende formænd for skovkredsene.

Samtidig vil bestyrelsen åbne for at alle medlemmer frit kan vælge hvilke skovkredsmøder man vil deltage i, uanset hvor i landet man bor og hvor skoven ligger. Vi håber også at dét vil styrke deltagelsen i kredsenes aktiviteter.


Handelsudvalget

Der har været en kritik af at den foreslåede rekruttering til Handelsudvalget er topstyring. Og det er det i den forstand at det er bestyrelsens opgave at sikre at de udvalg vi nedsætter og beder folk bruge tid på, fungerer optimalt og løser de opgaver som medlemmerne har behov for.

Vores mål er at styrke videndelingen i Handelsudvalget til fordel for medlemmerne.

Det er det vi udtrykker i det der bliver kaldt topstyring.


Tak til de der har påtaget sig tillidshverv

Jeg vil i dag give en stor tak til de hidtidige formænd for skovkredsene for det store ubetalte arbejde de har lagt dér og i Handelsudvalget.

Og tak på forhånd til de der vil påtage formandsposterne i skovkredsene og til de der vil påtage sig arbejdet i Handelsudvalget.

 
Tak til øvrige

Jeg vil også gerne takke alle de organisationer, institutioner og myndigheder som vi har samarbejdet med i årets løb.

- Hvad med Skovdyrkerforeningerne? er der mange der spørger. Var der ikke noget med at I ville fusionere?

Næ, en fusion er ikke op over, desværre, men vi har forstærket samarbejdet. Skovforeningen anser stadig én fælles organisation for danske skovejere som den bedste løsning. Skovdyrkerforeningerne siger at de i teorien er enige i dette mål, men at de ikke ønsker at forfølge det for nærværende.

Endelig vil jeg takke bestyrelsen og Skovforeningens fantastisk dygtige sekretariat for det gode samarbejde i mit første år som formand.
 

Hvervning af medlemmer

Det er ingen hemmelighed at Skovforeningen ønsker sig langt flere medlemmer end de nuværende cirka 500 skove – ud af landets over 25.000 skovejendomme.

Vi vil nu lægge listen over de 500 medlemmer på medlemsafdelingen af www.skovforeningen.dk - og for hvert medlem oplyse skovens navn, postnummer og ejer. Så kan medlemmerne se hvem de er i forening med - og for så vidt også hvem de ikke er i forening med.

Tak fordi I vil være med i denne aktive forening. Det er ikke billigt, men det er effektivt inden for et meget stort og komplekst område.

Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.