Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Masser af ansøgninger til grønne driftsplaner

 
 
20. september 2006
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
 
 
Over 300 skovejere har søgt Skovlovens nye tilskud til grønne driftsplaner i private skove. Der er søgt tilskud for i alt ca. 18 millioner kr til ca. 50.000 ha privat skov. Det svarer til omkring 15 % af hele Danmarks private skovareal.
 
Skovforeningen går ud fra at alle ansøgninger vil blive imødekommet.
 
Miljøminister Connie Hedegaard er glad for skovejernes interesse og har udsendt en pressemeddelelse med overskriften ”Private skovejere tænker grønt”. Her udtaler hun:
 
- Det glæder mig, at de private skovejere har taget så godt imod den nye tilskudsordning og på den måde sætter fokus på en bæredygtig forvaltning af alle de forskellige værdier, som skovejendommene indeholder. Det bliver til gavn ikke mindst for vores børn og børnebørn.

- De grønne driftsplaner er et rigtig godt værktøj, når skovejerne ønsker at tage hensyn til natur- og kulturværdierne i sin skov. Tilskuddet gør det muligt for ejerne at identificere og dokumentere værdierne i skoven og opstille målsætninger for skovdriften. Grøn driftsplanlægning kan samtidigt understøtte en omstilling til naturnær skovdrift.
 
 

Indhold og brug af planerne

 
Planerne vil indeholde blandt andet kort og oplysninger om skovens dyr, planter, fortidsminder og muligheder for friluftsliv.
Oplysningerne gør det muligt for skovejerne at tage konkrete hensyn til natur- og kulturværdier i skovdriften.Skovejere vil fx kunne undgå at gødske eller sprøjte i nærheden af naturmæssigt fine kildevæld og rene søer hvis de ved at sådanne findes på ejendommen. Skovejerne vil også kunne anvise entreprenører at de fx skal køre uden om markerede fortidsminder.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.