Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Positive forventninger i den svenske træ- og møbelindustri

17. oktober 2006
Forstfuldmægtig, Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening
 
Resultatfremgang for træ- og møbelindustrien
 
Den svenske maskine er velsmurt i øjeblikket. Træ- og møbelindustrien har i de første seks måneder haft markant resultatfremgang.  Producenter af træhuse, døre, møbler, køkkener og vinduer og deres underleverandører har i de første 6 måneder af 2006 leveret en klart bedre bundlinie. Det er ikke alene det indlandske salg, som er steget, men også salget til eksport. Der har også været fremgang i beskæftigelsen.
 
Forventninger om et stærkt byggemarked i 2007 og 2008
 
Svenskerne forventer et stærkt byggevaremarked i 2007 og 2008. Svækkelsen i det amerikanske byggevaremarked (svensk eksportmarked) modvirkes af en stærk efterspørgsel på skårne varer i Tyskland.
Den indlandske byggeaktivitet er nu så høj, at der ses tegn på flaskehalse i udbuddet af arbejdskraft. Situationen minder derfor om det danske byggemarked, som ikke alene er plaget af mangel på arbejdskraft men også længere leveringstider på byggevarer.
 
Mange paralleller til Danmark og Tyskland
 
Udviklingen i Sverige minder om udviklingen i Danmark og Tyskland. Her har der også været markant fremgang i byggeaktiviteten, som har smittet af på resultaterne hos træindustrierne.
 
Læs mere om emnerne på vores hjemmeside
 
Læs rapporten om den svenske træ- og møbelindustri (pdf).
Læs mere om fremgangen for den danske træindustri.
Læs mere om de kraftige prisstigninger på tyske byggevarer.
 

 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.