Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Stormrådet fortolker tidsfrister til skovejernes fordel

 
 
17. april 2007
Hans Hedegaard, Dansk Skovforening
 
 
Fra 1. marts til 14. december 2006 fandtes ingen basisforsikring imod stormfald. Den forsikring er ellers en betingelse for at få statens tilskud til gentilplantning efter stormfald.
 
Skovforeningen har derfor spurgt Stormrådet om fortolkning af lovens tidsfrister:
  • Ved køb af skov, skal basisforsikring være tegnet senest 6 måneder efter købet for at skoven også har adgang til tilskud til gentilplantning.
  • Ved nyplantning af skov, skal basisforsikring være tegnet efter senest 5 år for at skoven også har adgang til tilskud til gentilplantning.
Vi bad Stormrådet sikre at nye skovejere fra 2006 ikke kom i klemme i disse to tidsfrister.
 
 
Stormrådets svar
 
Stormrådet mener ikke at manglen på en forsikringsordning skal komme skovejerne til skade. Derfor har man sat 14. december som skæringsdag i ovenstående tidsfrister.
 
Det betyder at man kan tegne basisforsikring, inklusive adgang til gentilplantningsordningen, frem til 14. juni 2007 for skov der er købt efter 1. marts 2006.
 
Og for skov der er plantet på mark efter 1. marts 2006, kan man tegne basisforsikring, inklusive adgang til gentilplantningsordningen, frem til 14. december 2011.
 
Skovforeningen er helt tilfreds.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.