Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovforeningen beder to ministre om møder om brændeafgiften

 
20. december 2012
Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
 
 
Skovforeningen har skrevet til skatteminister Holger K. Nielsen og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om brændeafgiften der er indeholdt i Folketingets energiaftale:
 
"Forsyningssikkerhedsafgift - afgift på brænde
Folketingets energiaftale fra marts 2012 har som mål at fremme en omstilling af energiforsyningen så den baseres på vedvarende energi, herunder blandt andet øget anvendelse af biomasse (heri inkluderet træ) til erstatning af de fossile brændsler. Det synes vi er positivt.
 
Som en del af finansieringen er det blevet besluttet at der skal indføres en forsyningssikkerhedsafgift, som pålægges al rumopvarmning.For biomassen er der tale om et nyt afgiftsgrundlag og for dele af biomassen – nemlig for det brænde, der sælges fra skovene til de private husholdninger – vil der opstå betydelige problemer.
 
Hvis der pålægges afgifter på husholdningernes køb af brænde fra skovene vil de negative konsekvenser blive: 
  • Forringet pleje af vore løvskove og dårlig økonomi i løvtræskovbruget 
  • Øget plantning nåletræ i stedet for løvtræ i fremtidens skove
  • Øgede administrative omkostninger for Danmarks 25.000 skovejendomme, som bliver pålagt en punktafgift
  • Øget grænsehandel med import af udenlandsk produceret biomasse
  • Dyrere at bo i landdistrikterne
  • Øget marked for sort brænde
  • Øget afbrænding af urent træ.
Vi håber, at du vil medvirke til at eliminere de negative konsekvenser, og vi håber at du kan finde tid til at mødes med os for at drøfte mulighederne inden lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften fremlægges i starten af det nye år.
 
Med venlig hilsen
Jan Søndergaard "
 

Tidligere nyheder i sagen

 
19. december 2012
Politisk angreb på brændeafgifterne
Den planlagte brændeafgift udløser nu politiske reaktioner i form af samråd og skriftlige spørgsmål. De to relevante ministre, Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard, har endnu ikke ytret sig i debatten.
 
11. december 2012
Brændehandlere til kamp mod en afgift på brænde
Danske forhandlere af pejsebrænde og træpiller har stiftet brancheforening som en direkte reaktion på den varslede afgift på pejsebrænde og træpiller til rumopvarmning.
 
16. november 2012
Grotesk afgift på brænde
Man skulle tro at det var løgn: I forventning om at Danmark bliver et mere fossilfrit samfund, vil Folketinget lægge afgift på vedvarende og CO2-neutrale brændsler som brænde og træflis til rumvarme. Læs lederen fra Skoven 11/2012.
 
16. november 2012
Ugens debat om brændeafgifter
Skovforeningens pressemeddelelse ”Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt” har skabt voldsom debat i medierne og i Folketinget om den planlagte afgift på brænde. Her er nogle af de mange reaktioner.
 
12. november 2012
Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt
Pressemeddelelse fra Skovforeningen: Regeringens planlagte afgift på brænde vil øge grænsehandelen, CO2-udledningen, markedet for sort brænde, afbrændingen af urent træ, forringe plejen af skovene og kræve et uhyrligt bureaukrati.
 
9. november 2012
Prisen på brænde og sankebrænde fra skovene 2003-2011
I 2011 var gennemsnitsprisen 280 kr./rm for bøgebrænde i 2,7 meter længde og 156 kr/rm for sankebrænde af bøg. Prisen for sankebrænde har været helt stabil siden 2004.
 
16. oktober 2012
Afgift på brænde: Hvor meget, hvornår, hvordan og kan det undgås
Folketingets brede energiforlig i 2012 indeholdt en afgift på brænde. Men det er helt uklart hvordan reglerne bliver i praksis. Skovforeningen arbejder for at træ som miljøvenlig energikilde ikke bliver straffet økonomisk.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.