Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Regeringen udskyder brændeafgift

 
10. december 2013
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
 
"Regeringen ønsker at gøre arbejdet ordentligt, og derfor har det taget tid at behandle de mange høringssvar grundigt. Dette arbejde har givet anledning til nogle overvejelser om, hvordan vi konstruerer den her afgift på den mest hensigtsmæssige måde."
 
Det skrev skatteminister Holger K. Nielsen 9. december i en mail til internetavisen Altinget.dk. Han bekræfter hermed at der ikke kommer nogen lov om en brændeafgift inden jul.

Det blev ellers aftalt i energiforliget i 2012 at afgiften skulle træde i kraft 1. januar 2014 som en del af en generel afgift på brændsler til rumvarme, "forsyningssikkerhedsafgiften".

Men skatteministeriets høringsudkast til lovforslag om brændeafgiften fra august mødte massiv kritik hos vælgere, forbrugere, virksomheder og organisationer. Der blev afleveret 47 høringssvar i september, og Skatteministeriet har endnu ikke offentliggjort dem i et høringsnotat.

Mest synlig er kritikken på facebooksiden Stop brændeafgiften som fik over 50.000 likes på sine første 2 måneder.

I oktober stod det klart at regeringen ikke kan samle enighed om brændeafgiften blandt energiforligets 7 partier. I november sprang tidsfristen for at få en lov vedtaget inden jul.

Nu skriver Holger K. Nielsen til Altinget:

"Men jeg vil gerne understrege, at Energiaftalen ligger fast, og at aftalen selvfølgelig skal finansieres."


Skovforeningen er foreløbig glad

Dansk Skovforening har deltaget i den hårde kritik af brændeafgiften og dens 7 forbandelser.

Foreningen er foreløbig glad for at den mest akutte risiko - en håbløs og skadelig lov vedtaget i hast uden konsekvensvurdering inden jul - er afværget.

Regeringen behøver ekstra tid fordi man har indset at afgiften ikke dur i den form som Skatteministeriet foreslog i august. Der er for mange skadevirkninger ved at pålægge træ en afgift på den måde.


Venstre er ikke overrasket

"Vi er så langt fra hinanden, at det er helt urealistisk, at vi skulle nå at blive enige i år. Så der er intet andet at gøre end at udskyde den," siger Thomas Danielsen, Venstres ordfører i sagen.

"Det er ingen tvivl om, at det, som er lagt frem nu, får man ikke oppositionen til at lægge stemmer til. Så derfor skal der ske nogle markante justeringer af forslaget," siger han.


Hvad nu?


Skatteministeren melder ikke noget om hvornår han regner med at et lovforslag om afgiften er klar. Kun at der kommer noget på et tidspunkt.
 
For Skovforeningen fortsætter arbejdet med at forklare og dokumentere for politikerne at:
  • Træ er en vedvarende, fossilfri og forsyningssikker energikilde.

  • Danmarks skove har rigeligt med træ til energi, og vi kan få endnu mere hvis samfundet vil bruge det. Uden at det går ud over skovenes naturværdier eller produktion af gavntræ.

  • Afsætningen af træ til energi, herunder brænde, har afgørende betydning for skovenes økonomiske bæredygtighed og dermed deres langsigtede pleje og udvikling.
 

Tidligere nyheder i sagen

 
11. november:
Pressemeddelelse: 50.000 likes til 'Stop brændeafgiften'
Facebooksiden "Stop brændeafgiften" har fået 50.000 likes efter sine 2 første måneder. Det beviser at der er massiv folkelig modstand imod afgiften på brænde.
 
6. oktober 2013
Konservative nedlægger veto mod brændeafgift
Jyllands-Posten skriver i dag, at "Den kommende brændeafgift er så vanvittig, at De Konservative smider vetokortet. Det betyder, at afgiften enten skal droppes eller vente til efter næste valg. Skatteminister opfordrer til besindelse."
 
22. september 2013
Vanviddet kan stoppes
Brændeafgiften er vanvittig nok til at udløse et ramaskrig. Det er skovbrugets, forbrugernes og miljøets chance. Så til alle modstandere af brændeafgiften: Kæmp.
 
16. september 2013
Flyveblad om ”Stop brændeafgiften” på Facebook
Spred kendskabet til facebooksiden der samler argumenter, dokumentation og allierede imod brændeafgiften. Print fx dette flyveblad ud, giv det til alle interesserede og hæng det op hos købmanden.

6. september 2013
Skovforeningens høringssvar om brændeafgift
Lovforslaget opfylder ikke målsætningerne. Provenuet til staten bliver langt lavere end forudsat. Og forslaget vil have stribevis af negative konskvenser.
 
27. august 2013
Pressemeddelelse: Prisen går amok på brænde fra skoven
Bøgebrænde i 2.7 m længde stiger 80 % i pris. Selvskoverbrænde stiger 140 %. Det er nogle af de dybt groteske konsekvenser af Skatteministeriets forslag til brændeafgift.

23. august 2013
Brændeafgiftens 7 forbandelser
Brændeafgiften er hovsapolitik der vil skade massivt og på mange områder. Politikerne bag afgiften har lukket øjnene for hvor galt det bliver. Læs detaljerne om brændeafgiftens 7 forbandelser.
 
14. august 2013
Forslag til brændeafgift i høring
Et udkast til forsyningssikkerhedsafgift, blandt andet på brænde, er nu i høring. Der foreslås en delvis fritagelse for sankebrænde, men det forhindrer ikke de mange negative konsekvenser en afgift på det øvrige brænde til private.
 
6. marts 2013
Et svar fra Holger K. Nielsen på ti spørgsmål om brændeafgiften
Skal brændeafgiften pålægges træ som endnu ikke er blevet til brænde, blev Skatteministeren spurgt om. Svaret er nu kommet.
 
25. februar 2013
Ti nye spørgsmål til Holger K. Nielsen om brændeafgiften
Brændeafgiftens problemer bliver fortsat taget op overfor regeringen. Se Skatteudvalgets 10 seneste spørgsmål til Skatteministeren, blandt andet om afgifter på halvfabrikata er vejen frem.
 
30. januar 2013
Ministre afslår møder om brændeafgift
Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard vil ikke tale med Skovforeningen om brændeafgiftens skadelige virkninger for fx klima, miljø, skove, landdistrikter, grænsehandel, sort brændehandel. Vi beder nu Ida Auken om et møde.
 
30. januar 2013
Sandheden om danskernes sorte brænde
Mange medier fortæller i dag at 2/3 af brændeforbruget som kommer fra ikke-registrerede kilder. Men det er ikke sort brænde alt sammen. Der er masser af lovligt, ikke-registreret brænde som det er praktisk umuligt at lægge brændeafgift på.
 
30. januar 2013
Sådan kan politikerne løse brændeafgiftens problemer
Undtag alt brænde fra afgift. Så er der ingen problemer med EU, og miljøet, skovene og landdistrikterne slipper for brændeafgiftens negative konsekvenser. Og statens tab af indtægter bliver langt, langt mindre end politikerne har fået at vide.
 
29. januar 2013
Venstre spørger skatteministeren om brændeafgiften og EU
Skatteministeren svarer at ministeriet er i gang med at undersøge grundlaget for forsyningssikkerhedsafgiften og vil i den forbindelse også kontakte Europa-Kommissionen for at drøfte den nærmere afgrænsning af afgiften.
 
17. januar 2013
Regeringen vil fritage sankebrænde for afgift hvis EU giver lov
To ministre i samråd i dag: Regeringen vil fastholde energiaftalens forsyningssikkerhedsafgift, også på biomasse, men forsøger at få EU til at acceptere at sankebrænde bliver undtaget. Se tv fra samrådet.
 
20. december 2012
Skovforeningen beder to ministre om møder om brændeafgiften
Læs Skovforeningens brev til skatteminister Holger K. Nielsen og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
 
19. december 2012
Politisk angreb på brændeafgifterne
Den planlagte brændeafgift udløser nu politiske reaktioner i form af samråd og skriftlige spørgsmål. De to relevante ministre, Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard, har endnu ikke ytret sig i debatten.
 
11. december 2012
Brændehandlere til kamp mod en afgift på brænde
Danske forhandlere af pejsebrænde og træpiller har stiftet brancheforening som en direkte reaktion på den varslede afgift på pejsebrænde og træpiller til rumopvarmning.
 
16. november 2012
Grotesk afgift på brænde
Man skulle tro at det var løgn: I forventning om at Danmark bliver et mere fossilfrit samfund, vil Folketinget lægge afgift på vedvarende og CO2-neutrale brændsler som brænde og træflis til rumvarme. Læs lederen fra Skoven 11/2012.
 
16. november 2012
Ugens debat om brændeafgifter
Skovforeningens pressemeddelelse ”Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt” har skabt voldsom debat i medierne og i Folketinget om den planlagte afgift på brænde. Her er nogle af de mange reaktioner.
 
12. november 2012
Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt
Pressemeddelelse fra Skovforeningen: Regeringens planlagte afgift på brænde vil øge grænsehandelen, CO2-udledningen, markedet for sort brænde, afbrændingen af urent træ, forringe plejen af skovene og kræve et uhyrligt bureaukrati.

9. november 2012
Prisen på brænde og sankebrænde fra skovene 2003-2011
I 2011 var gennemsnitsprisen 280 kr./rm for bøgebrænde i 2,7 meter længde og 156 kr/rm for sankebrænde af bøg. Prisen for sankebrænde har været helt stabil siden 2004.
 
16. oktober 2012
Afgift på brænde: Hvor meget, hvornår, hvordan og kan det undgås
Folketingets brede energiforlig i 2012 indeholdt en afgift på brænde. Men det er helt uklart hvordan reglerne bliver i praksis. Skovforeningen arbejder for at træ som miljøvenlig energikilde ikke bliver straffet økonomisk.
 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.