Vandplanlægning

Implementeringen af vandrammedirektivet, der sker gennem udarbejdelsen af vandplanerne, er foregået sideløbende med Natura 2000-planlægningen. Vandplanerne er en samlet plan for et forbedret dansk vandmiljø, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Danmark er blevet inddelt i 4 forskellige vanddistrikter, som er underopdelt i 23 hovedvandoplande.

Processen omkring vandplanlægningen er nogenlunde identisk med den der kendes fra Natura 2000-processen. Først er der udarbejdet en basisanalyse og gennemført en idefase. På baggrund heraf er de statslige vandplaner udarbejdet og herefter de kommunale vandhandleplaner, der nu er i høring. Det er dog Miljøministeren som er myndighed for vanddistrikterne og som dermed har det overordnede ansvar for, at vandplanerne bliver udarbejdet, og for at miljømålene bliver opfyldt.

Vandplanerne blev endeligt godkendt d. 22. december 2011 og planerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside.

Nu har kommunerne for deres geografiske områder lavet udkast til vandhandleplaner som er i høring frem til ultimo august.

Vandhandleplanerne kan findes på de enkelte kommuners hjemmesider, hvor den præcises høringsfrist også vil være angivet. Liste med link til vandhandleplanerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside

(PDF-fil).

Betydning for skovene

Langt de fleste af de foreslåede virkemidler i vandplanerne (se nedenfor) vil primært have betydning for landbrugsjord i omdrift. For skovene er det primært ændret vedligeholdelse eller restaurering af vandløb og anlæg af nye vådområder der kan få betydning og påvirke skovene.

I det første udkast til vandplaner var konsekvenserne for skovene svære at gennemskue. Det stod dog klart at der ikke var tænkt på erstatning til skovarealer som blev påvirket af de forskellige indsatser.

Det er lykkedes Skovforeningen at åbne mulighed for betaling til ejerne, der påføres skader på bevoksninger som følge af vandløbsindsatsen: I de godkendte vandplaner kategoriseres indsatsbehovet i skovene nu som ”vandløbsrestaurering” hvor det før kun hed ”ændret vandløbsvedligholdelse”.

Dette skulle kunne medføre erstatninger til ramte ejere, men vandplanernes nærmere konsekvenser for skovene er dog fortsat uafklarede.

Det vil typisk kræve stort lokalkendskab og kendskab til vandets bevægelse for at kunne vurdere effekten og konsekvenserne af foreslåede indsatser i vandplanerne. Inden kommunen kan gennemføre planlagte indsatser kræves det, at der udarbejdes en konsekvensvurdering og at finansieringen af indsatsen er på plads og godkendt af miljøministeren.

Miljøministeren har udtalt i medierne at ”jeg kan berolige med at bøgeskovene også kommer til at bestå i fremtiden. Kommunerne skal lave konsekvensvurderinger og hvis man vurderer at en indsats vil betyde for meget vand i en bøgeskov, så bliver den selvfølgelig ikke gennemført.”

Dette udsagn vil Skovforeningen holde ministeren fast på.

Vandplanerne

Der er udarbejdet 23 vandplaner – en for hvert hovedvandopland - som tilsammen viser den samlede nationale indsats for vandmiljøet.

Alle vandplanerne er opbygget ens. Naturstyrelsen har lavet en kort vejledning til hvordan man læser en vandplan

(PDF-fil).

Vandplanerne er opbygget næsten som Natura 2000-planerne, med den eneste udtagelse at selve målene, indsatsprogram og prioriteringer er gengivet først i planen.

En plan består af:

1) En plandel som indeholder:

Miljømål
Indsatsprogram og prioriteringer
Retningslinjer

2) En redegørelse som indeholder:

områdebeskrivelse
påvirkninger
vandområdernes tilstand
miljømål og indsatsbehov
virkemidler, foranstaltninger og økonomi
overvågningsprogram
inddragelse af offentligheden
kommuner inden for vanddistriktet

3) Diverse bilag

Det vil være i indsatsprogrammet og i prioriteringerne man kan læse hvilken indsats der tænkes gennemført i de enkelte områder for at sikre målopfyldelsen. Heri er også beskrevet en række virkemidler som kan anvendes for at nå målene.

De vigtigste virkemidler er:

krav om yderligere efterafgrøder for at reducere udledningen af kvælstof
anlæggelse af randzoner og vådområder ved indløb til søer for at reducere udledningen af fosfor
randzoner langs vandløb og søer reducerer også kvælstof
at ændre vedligeholdelse eller restaurere vandløb for at forbedre plante- og dyreliv
at kloakere eller forbedre rensning af spildevand, og dermed reducere udledning af organisk stof i det vand, der udledes, der er årsag til iltsvind i vandløb
teknisk ændring af normfastsættelsessystemet (neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsarealer)
ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder
forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder
etablering af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker

Læs mere om vandplanerne på Naturstyrelsens hjemmeside.

Kommunale vandhandleplaner

Vandplanernes mål vil blive opfyldt dels gennem statslig regulering (generelle virkemidler, såsom udlæg af randzoner), og dels gennem indsatser som skal iværksættes af kommunerne.

Alle kommunerne skal efter vedtagelse af vandplanen udarbejder en vandhandleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område på land og de tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet.

De specifikke krav til de kommunale vandhandleplaner er:

De skal fastsætte hvordan kommunalbestyrelsen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet, dog uden at foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der efterfølgende skal træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen
Det skal angives på kort, hvor kommunalbestyrelsen agter at gennemføre de foranstaltninger, der fremgår af vandhandleplanen
De skal indeholde en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning

I forhold til vandplanerne kan man i vandhandleplanerne få et bedre billede af den forventede lokale indsats, hvornår den tænkes gennemført og kommunes prioritering.