Juletræets historie

For ca. 500 år siden bar en gruppe ugifte købmænd i Riga et eller flere pyntede juletræer til markedspladsen hvor der dansedes om træet. Det er det første sikre vidnesbyrd om grantræets indtog i juleskikken.

Tyskerne startede

I løbet 1500-tallet finder man en del lokale historier om juletræer fra sydlige Tyskland og fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.

I 1521 satte byrådet vagter ud ved Kinzheimer byskoven for at holdet fældelystne borgere på jagt efter juletræer væk.

I 1605 gør skrev en ukendt forfatter:

Om juleaften rejser man grantræer i Strasbourg i stuerne, og derpå hænger man roser udklippet af mangefarvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker m.m.

Indtil ca. 1800 tallet er skikken med juletræer mest et lokalt fænomen, og det er mest borgerskabet der tager træer ind i stuen til jul. Men derefter breder skikken sig op gennem Tyskland, og i 1796 støder man første gang på juletræet på Wandsbech Slot i Holsten. Det var blandt andet borgerskabets rejsevaner og åbenhed overfor nye indtryk der førte skikken videre til resten Europa.

Fyr kanonen af – juletræet er tændt

Gennem tiden er der også opstået traditioner for hvad man gør når juletræet tændes. Om det var paradisisk henrykkelse, der fik nordmændene og danskere til at fyre signalkanoner af når døren indtil julestuen åbnedes, vides ikke. Men behageligt var det ikke. En nordmand skriver om juleaften i Kristiania 1822:

Den Idee fandt vi ikke morsom, da det skvat i os, hver Gang Kanonerne blev afskudte, og det blev de i Løbet af hele Aftenen.

Kilde: “Træ og Jul”, Træbranchens Oplysningsråd 1970)

Andre fandt på mere afdæmpede måder at markere åbningen af døren som fx. at blæse i en særlig bliktrompet.

Danske juletræer

Danmark fik juletræstraditionen via de dansk-tyske familier. I Holsteinborg tændte man det første juletræ i 1808.
I København så man træet første gang i 1811 hos familien Lehmann i Ny Kongensgade, og det vakte så stor opsigt, at de mest nysgerrige satte stiger til vinduerne for rigtigt at kunne se, men det blev i almindelighed anset for et tosset påfund.

Lehmanns hjem var velbesøgt af kendte danskere bl.a. brødrene Ørsted, Oehlenschlæger og Baggesen.

Danske digtere

Også i Danmark har digterne været med til at sprede budskabet om juletræet. Oehlenschlæger, Ingemann, Heiberg, Grundtvig og senere H.C. Andersen – fortalte om denne tyske juleskik.

I Ingemanns Reiselyre, skrevet i Rom i 1819, skildres juletræet som et symbol på livets træ fra Paradiset, og i Heibergs Julespøg og nytårsløjer fra 1817 oplever en fattig københavnsk pige jul i Himmelby, hvor hun danser om juletræet med englene.

I Højt fra træets grønne top, Peter Fabers julevise fra 1848, skildres julen i et velhavende københavnsk håndværkerhjem.

Men mest hjertegribende af dem alle er vel H.C. Andersens fortælling om Grantræet.

Der skulle dog gå lang tid, før skikken bredte sig til resten af Danmark, men gennem de samtidsorienterede og fremskridtsivrige præstegårdsmiljøer fik juletræet lidt efter lidt det blå stempel i menigmands øjne, og omkring 1. verdenskrig var det blevet en kær og uundværlig tilføjelse til julens andre skikke i de danske hjem fra fattigbønder til herregårdsfolk.

Hvorfor gran?

I følge Danske Juletræer har man valgt granen som juletræ, fordi det stedsegrønne kan opfattes som et symbol på det evige liv.