Afgørelse i tysk konkurrencesag

Konkurrencemyndighederne i Tyskland godkender salgssamarbejde mellem skovejerne.

I det tyske markedstidsskrift ”EUWID, Wood Products and Panels”, fra 24. juni 2009, beskrives hvordan man med en tilsagnsløsning har valgt at afslutte konkurrencesagen mod de tyske statslige skovkontorer, som har været anklaget for ikke at sikre de mindre skovejere en fornuftig afsætning af deres træ.

Anklagen blev i 2002 fremsat af den tyske træindustriforening VDS (Verbands der Deutschen Säge- und Holzindustrie), som nu ser sig tilfredse med konkurrencemyndighedernes endelige dom. Pressechef Lars Schmidt fra Pollmeier Massivholz udtaler blandt andet: ”…from the standpoint of an industrial hardwood processing business, bundled marketing of hardwood logs through the state forest offices for all types of forest ownership is a basic requirement for efficient log purchasing operations”. Efterfølgende siger han: “..the unified forest office is the best solution for achieving lasting and sustainable availability of unused resource potential in small privately-owned forests”.

Konkurrencesagen i Tyskland står i stærk kontrast til konkurrencesagen herhjemme mod Handelsudvalget. De tyske konkurrencemyndigheder konkluderer, at de statsskovbruget kan og skal hjælpe mindre private skovejere med stabile salg og markedsføring samt information om træmarkedet. Dette skal de gøre for at sikre en fornuftig udnyttelse af den tyske træressource. De ”mindre” private skovejere dækker i denne sammenhæng over private skovejendomme på under 3.000 ha og Skovforeninger/kooperativer med mindre end 8.000 ha skov tilsammen.

Det vækker undren at konkurrencereglerne tolkes og vægtes så forskelligt i to nabo- og EU-medlemslande.