Arealstøtte til lysåben natur i skov med tilbagevirkende kraft

Du kan stadig nå at få genoptaget sager hvor du i perioden 2009-2015 er nægtet tilskud til lysåbne arealer i skov. Absolut sidste frist er 1. august.

1. august er allersidste frist for at få genoptaget sager hvor du i perioden 2009-2015 er nægtet tilskud til lysåbne arealer i skov.

NaturErhvervstyrelsen har siden januar 2016 efterlyst landmænd og skovejere, som muligvis har fået en forkert afgørelse efter, at EU-Domstolen slog fast, at blandt andet lysåbne arealer i skov hvor der er en landbrugsaktivitet kan være støtteberettigede.

Efter EU-Domstolens dom 2. juli 2015 er det afgørende, at landbrugsaktiviteten ikke er væsentligt hæmmet af andre ikke-landbrugsaktiviteter.

Hvis du mener at have modtaget en forkert afgørelse, er det vigtigt, at du sender en blanket inden 1. august.

Betingelser for at få tilskud

NaturErhvervstyrelsen har beskrevet hvilke betingelser du skal opfylde for at komme i betragtning:

  • Du har i perioden 2005 til 2015 søgt arealstøtte til lufthavnsarealer, rekreative arealer, lysåbne arealer i skov eller lignende, og
  • du har fået en afgørelse og eventuelt også fået inddraget betalingsrettigheder og er evt. blevet mødt af et tilbagebetalingskrav for allerede udbetalt støtte fordi hovedformålet ikke var landbrug.
  • For at få tildelt nye betalingsrettigheder skal du være aktiv landbruger i 2016 eller 2017.

Læse mere på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Her kan du også finde den blanket du skal udfylde.