Bedre muligheder for skovene i EU’s fælles landbrugspolitik efter 2021

Forhandlingerne om EU’s nye landbrugspolitik har stået på siden 2018, og er endnu ikke afsluttet. Forhandlingerne er et år forsinket, så 2021 vil blive et overgangsår, hvor de nuværende ordninger – eventuelt med mindre justeringer – vil blive videreført. Den nye fælles landbrugspolitik i EU kommer til at gælde 2022-2027.

Fokus i den nye landbrugspolitik

Siden landbrugspolitikken endnu ikke er vedtaget kendes detaljerne ikke. Men da den nationale strategi skal være klar inden udgangen af 2020 arbejder Landbrugsstyrelsen ud fra en forventning om blandt andet:

  • Fokus går fra overholdelse af regler til fokus på resultater.
  • Ønske om at forenkle regelgrundlag.
  • Mere national selvbestemmelse men samtidig højere krav til resultater og effekt.
  • Hele landbrugspolitikken skal implementeres nationalt igennem en samlet national strategi (CAP-plan), og ikke som før opdelt med de direkte betalinger og et landdistriktsprogram.

Skov i den nye landbrugspolitik

Dansk Skovforening har deltaget i 3 workshops initieret af Landbrugsstyrelsen, hvor de samlede input til indholdet af den kommende danske CAP-plan særligt for den del der handler om indholdet af sølje 2 – det der tidligere var kendt som landdistriktsdelen. De 3 workshops var inddelt på miljø, klima og biodiversitet. Nogle af de elementer, vi fra Dansk Skovforeningen pegede på skal prioriteres er: bedre mulighed for klimavenlig skovrejsning, landsdækkende skovrejsning, biodiversitetstiltag i skoven og dødt ved, og ikke mindst muligheden for at få tilskud til en grøn driftsplan eller et lignende driftsplankoncept. Urørt skov ligger pt. som en nationalt finansieret ordning.

Tanja Olsen pinpointer hvilke elementer, Dansk Skovforening prioriterer i det fremtidige arbejde med CAP.

Tanja Olsen pinpointer hvilke elementer, Dansk Skovforening prioriterer i det fremtidige arbejde med CAP.

Den nye landbrugspolitik vil overordnet komme til at indeholde et øget krav til grønne tiltag også i forbindelse med de direkte betalinger. I Danmark tales om en bruttoarealmodel (tilskud til areal, også hvis det vokser i skov m.m.), som der var stor tilslutning til blandt deltagerne.

Forventet mindre EU budget på grund af BREXIT og ændret prioritering

Samlet set forventes der færre penge til landbrugspolitikken 2022-2027. I tal er det omkring 6,3 mia. kr. i søjle I (direkte støtte) og 565 mio. kr. i søjle II (tidligere landdistriktsmidler). Det er henholdsvis 6 og 16% lavere end det nuværende budget. Dertil kommer inflation. Det er muligt at flexe 15% af midlerne mellem søjlerne – helt op til 30%, hvis det er grønne tiltag. Hvor meget Danmark ender med at flexe vil være en politisk beslutning.

De betalingsordninger der vil komme til skov (fx privat skovrejsning og skov med biodiversitetsformål) hører under søjle II. Der er en EU-målsætning om at mindst 40% af alle midlerne gavner klima og mindst 30% af søjle II går til grønne formål.