Besøg Svenstrup Skovdistrikt onsdag 29. maj med Dansk Skovforening

Thuja på 42 meter.

Dansk Skovforenings ekskursion går i 2019 til Svenstrup Skovdistrikt mellem Roskilde og Ringsted. Det er et distrikt hvor vedproduktion og højt økonomisk afkast er i højsædet, under hensyntagen til bevarelse af naturværdier.

Alle er velkomne.

Tema: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Blandt emnerne på ekskursionen er:

  • Vedproduktion i douglas, grandis, rødgran og eg belyst i et videnskabeligt træartsforsøg.
  • Bevaring af veterantræer, risiko ved placering tæt på skovvej.
  • Skærmstilling af douglas og mulighed for selvforyngelse.
  • Bevoksning af thuja med træer op til 42 meter – skal der satses mere på denne træart?
  • Rødgran forventes fortsat at være hovedtræart – men er der alternative træarter med mulighed for økonomisk gevinst?
  • Tidligere askemose der nu er skovet. Hvad gør vi her: Sitka, rødel, andre træarter, natur?

Vært, leder og dirigent

  • Ekskursionsvært: Skovejer Christian Wedell-Neergaard
  • Ekskursionsleder: Skovfoged Claus Løvendahl
  • Dirigent: Skovrider Esben Møller Madsen.

Tidspunkt

Onsdag d. 29. maj kl 12-17.

Mødested

Restaurant Kudskehuset, Skjoldenæsvej 140, 4174 Jystrup Midtsjælland. Der er parkering foran Kudskehuset samt på en læsseplads lidt længere fremme ad Skjoldenæsvej. Personale vil vejlede. Fra Kudskehuset afgår veteranbusser i pendulfart til Sporvejsmuseet, og herfra køres med sporvogn videre ud i skoven hvor ekskursionen starter.

Tilkørsel: Vælg afkørsel 35 på motorvejen og kør ad hovedvej 14. Efter 8 km drej fra mod Jystrup og videre mod Sporvejsmuseet (som ligger i starten af Skjoldenæsvej).

Praktisk

Praktisk fodtøj og tøj efter vejret, hele ekskursionen foregår udendørs.

Ekskursionen foregår på skovvej og et kort stykke ad skovspor, og den samlede rute er 2½ km. Der er adgang til toiletter i Kudskehuset.

Dårligt gående har mulighed for transport i stor jagtvogn. Hvis der er ønske om transport, så oplys venligst dette ved tilmelding.

Pris

Medlemmer af Dansk Skovforening: 350 kr inklusive frokost med vand og frugt, samt øl/vand og kage ved afslutningen (øvrige deltagere 700 kr). Studerende 200 kr.

Alle beløb inkl. moms. Betaling sker ved udsendt faktura.

Tilmelding

Medlemmer bedes tilmelde sig på det udsendte materiale. Øvrige deltagere bedes kontakte Ingelise Andersen, ia@skovforeningen.dk, tlf 33 24 42 66.

Tilmeldingsfrist: torsdag d. 16. maj.

 

Bemærk

Vi skal gøre opmærksom på at der vil blive taget billeder under både generalforsamlingen og ekskursionen. Billederne vil potentielt blive anvendt på vores hjemmeside, i publikationer og på de sociale medier. I de tilfælde hvor billedet vil kræve samtykke efter GDPR-reglerne (fx portrætfotos), vil du blive kontaktet for samtykke inden vi anvender dem.”

 

Træartsforsøg, til venstre eg, til højre douglas og grandis.