Coronatilsyn i skovbruget

Fra den 28. oktober kan skov- og landbrugsejendomme forvente uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet, der har startet en målrettet corona-tilsynsindsats, med fokus på at forebygge smittespredning hos ansatte. Det oplyser Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.

Arbejdstilsynet ser særligt på

Et coronatilsyn vil have fokus på:

  1. Vejledning om krav og anbefalinger til virksomheder med vandrende arbejdskraft i forhold til coronasmitte.
  2. Vejledning om og tilsyn med den generelle smitteforebyggelse i branchen.

Arbejdstilsynet vil vejlede om, hvordan virksomheden kan forebygge risikoen for coronasmitte både i forhold til vandrende arbejdskraft og medarbejderne generelt. Arbejdstilsynet ser særligt efter de problemer, de oftest støder på i branchen, når det gælder forebyggelse af smittespredning. 

Det er ikke alle virksomheder i skov- og landbruget, der får besøg af Arbejdstilsynet. Et besøg fra Arbejdstilsynet vil være uanmeldt.