Dansk klimapolitik frem mod 2030

De Økonomiske Råd har offentliggjort deres miljøøkonomiske rapport for 2020, hvor de undersøger, hvordan Danmark omkostningseffektivt kan leve op til Klimalovens mål om at reducerer drivhusgasudledningerne med 70%.

De Økonomiske Råd har udgivet den miljøøkonomiske rapport for 2020 som et diskussionsoplæg om Dansk Klimapolitik frem mod 2030.

Diskussionsoplægget peger på, at en ensartet beskatning af alle drivhusgasudledninger er den mest omkostningseffektive løsning. Hvorefter de uddyber deres regnemodeller, forudsætninger og beskatningstilpasninger over de næste 114 sider.

Skovbruget friholdes for forslaget om at indføre en afgift på CO2, da rådet har valgt at afgrænse deres analyser for drivhusgasbeskatning, så det ikke dækker udledninger fra skov og øvrig arealanvendelse. Derfor er skovens muligheder for at bidrage til 2030 klimamålet ikke med i rapporten. Alligevel er rapporten interessant for skovbruget idet den indirekte peger på at træbiomasse forsat har en plads i energisystemet.

Biomasse – udbud og efterspørgsel

Om biomassen i energisektoren skriver De Økonomiske Råd:

En omkostningseffektiv, global klimapolitik kan således bygge på eksport af biomasse fra nogle lande, der har gode muligheder for dette, mens andre lande importere. Hvis efterspørgslen efter biomasse stiger, øges prisen, og udbuddet vil øges

Og – kunne man have lyst til at skrive ind i rapporten – vores egen produktion af bæredygtig træbiomasse følger samme lovmæssighed. Et stigende forbrug af dansk skovbiomasse vil øge udbuddet, fordi produktionen af træ i de danske skove vil stige som følge af bedre afsætning.

En løbende stigning i produktionen af træ i de danske skove vil have den afledede effekt, at der også bliver akkumuleret mere kulstof i skovene uagtet at hugsten øges. Simpelthen fordi øgede investeringsmuligheder i kulturstart og pleje vil sikre at skoven kommer i hurtigere og bedre vækst. Det er præcis sådan en stigning i kulstofakkumulation i skovene, som både de danske og de europæiske klimaregnskaber drømmer om.

Mindre landbrug

Landbruget står til hurtigt, at skulle tage mange hektarer ud af drift for at opfylde EU’s Vandrammedirektiv i 2027.

De Økonomiske Råd peger på, at en ensartet beskatning af drivhusgasudledning vil sænke kvælstofudledningerne og dermed gøre vandrammedirektivet billigere at opnå. Reduktion i kvælstofudledningen er nemlig også en reduktion i udledning af drivhusgasser.

Behovet for træbiomasse består

Branchedirektøren i Dansk Industri Troels Ranis gjorde i sit debatindlæg ”Selvfølgelig skal vi også afbrænde biomasse i fremtiden” opmærksom på, at det er en fejlslutning i debatten, når man diskuterer, om vi skal bruge biomasse i fremtiden. Det skal vi. Blandt andet til opvarmning og Power-to-X (hvor man omdanner strøm fra vindmøller og solceller til brint via elektrolyse og derefter fremstille gasser og flydende brændsler ved at tilsætte brinten til kulstof fra fx biomasse).

Negative udledninger – en opsparing til fx landbruget

De Økonomiske Råd skriver i deres debatoplæg om muligheden for at skabe en kulstofakkumulering i undergrunden gennem afbrænding af biomasse:

Via BECSS (Bio-Energy with Carbon Capture & Storage) vil CO2-reduktioner derimod reducere udledningerne fra nul til negative. Begrundelsen er, at hele processen fra plantning af træ til lagring af CO2 efter afbrænding medvirker til et negativt CO2-regnskab i atmosfæren. Teknologier som BECCS, der skaber negative udledninger, giver mulighed for, at der kan være positive udledninger fra f.eks. landbrug i 2050, hvor Danmark ifølge klimaloven skal opnå klimaneutralitet (netto-nul udledninger)

Hvordan skal de danske skove bidrage?

Så med:

  • jord der ikke skal dyrkes,
  • en målsætning om at øget skovarealet fra knap 15% af landarealet til 25 %,
  • ønsker om sikre skovenes kulstofakkumulation,
  • et stigende behov for biologisk kulstof til alle vores fornødenheder og
  • behov for negative udledninger for at kunne honorerer vores klimamål,

Var det så ikke på tide med nogle strategiske overvejelser om, hvilken produktion vi gerne vil have ud af vores egne skove?

Hvilke behov for biologisk kulstof vil Danmark have som fossiltfrit samfund? Hvilke mål skal der være for dansk træproduktion og kulstof-selvforsyningsgrad i takt med at skovarealet vokser?

Med udgangspunkt i skovprogrammet bør der lægges en plan for hvordan bæredygtig produktionen af træ til den grønne omstilling kan øges i de eksisterende skove og gennem ny skovrejsning.