Dansk Skovforening foreslår ændringer i uddannelsen til skov- og landskabsingeniør

Med det formål at give de studerende bedre og mere varierede studiemuligheder foreslår vi, at det første år af uddannelsen flyttes til Jylland. Her er der større variation dels i ejerformer inden for erhvervet, dels i forhold til variationer mellem mange forskellige produktionsbevoksninger samt muligheden for at erfare, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem skovenes træproduktion og varetagelsen af skovenes immaterielle funktioner.

Et væsentligt element i vores begrundelse for forslaget er også, at Naturstyrelsen i disse  år er i gang med betydelige ændringer i deres driftsformål samt det forhold, at nationalpark Kongernes Nordsjælland samtidig vil indskrænke de studerendes muligheder for under studiet at opleve den store spændvidde, der er i det danske skovbrug.

Download

Læs Dansk Skovforenings henvendelse til Skovskolen som PDF-fil: