Dansk Skovforening foreslår en ny og ambitiøs plan for at øge skovenes klimanytte

Allerede på vores konference i oktober gav Lars Christian Lilleholdt og Niels Reventlow hinanden hånd på at vi sammen skal finde gode løsninger for klimaet.

Danske skove har et stort potentiale i løsningen af klimaproblemerne. Vi har derfor sendt et forslag til en ny og ambitiøs plan for at øge skovens klimanytte til energi-, forsynings- og klimaministeren samt miljø- og fødevareministren. Forslaget vedrører såvel de eksisterende skove som ændret og øget skovrejsning.

Vi har fremhævet at eksisterende skove kan bidrage med et varigt og større CO2-optag end de gør i dag. Dels gennem ændrede kulturmodeller med anvendelsen af hurtigtvoksende ammetræer i kulturfasen, dels gennem øget anvendelse af nåletræer i kulturerne.

Vi har samtidig peget på det fornuftige i, at der i forbindelse med skovrejsning sikres en maksimering af CO2-optaget i kulturerne, samt peget på en række initiativer, der kan øge tilplantningsaktiviteten.

Vi ser frem til at drøfte mulighederne med ministrene.

Download

Læs ministerhenvendelserne (PDF-fil):