De danske skove lagrer fortsat øgede mængder CO2

Nye tal for de danske skove fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning viser at skovarealet er stabilt, men fortsat øger lagringen af CO2.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet (IGN) har netop udgivet deres årlige publikation ”Skove og Plantager 2016” med de nyeste nøgletal om de danske skove. Tallene er baseret på Danmark Skovstatistik og data er indsamlet i perioden 2011-2016.

Skovens stående vedmasse forøges

Skovstatistikken har siden dens oprettelse i 2002 kunne påvise en statistisk sikker årlig forøgelse af skovenes samlede stående vedmasse. Igen i år viser statistikken at vedmassen i skovene er stigende. Set i forhold til 2015, er den samlede vedmasse vokset fra ca. 132 mio. m3 til ca. 133 mio. m3. Det svarer i gennemsnit til en øgning på 2 m3 pr. ha fra 211 m3 pr. ha til 213 m3 pr. ha.

Samlede skovareal uændret

Det samlede opgjorte skovareal (625.000 ha eller 14,5 % af landets areal) er derimod ret overraskende angivet som stort set uændret i forhold til sidste år i statistikken. Det til trods for at den årlig nettotilvækst i skovarealet i perioden 1990-2016 i gennemsnit har ligget på omkring 2.968 ha og at skovarealet er vokset med hele ca. 17% igennem de seneste 10 år. Skovstatistikkens grunddesign kan dog begrunde denne opbremsning, da der er en vis statistisk usikkerhed knyttet til opgørelsen af skovarealet. Den faktiske skovarealprocent ligger således med 95% sandsynlighed på mellem 14,2 og 14,8 % og kan således reelt være større en 14,5 %.

Skovene lagre fortsat stigende mængder CO2

Med tilvæksten over de sidste mange år i vedmassen i skovene er lagret af kulstof forøget. I dag er der bundet ca. 47,9 mio. tons kulstof i træernes og skovbundenes biomasse. Omsat til kuldioxid ville det svare det til knap 180 mio. tons. Skovene har siden 1990 øget lagret af kulstof med 9,9 mio. tons alene i den levende del af biomassen. Det svarer til, at de har nedbragt atmosfærens indhold af kuldioxid med 36,4 mio. tons. Til sammenligning havde Danmark ifølge Danmarks statistik et udslip på 85 mio. tons kuldioxid -ækvivalenter i 2016 (inkl. udslip fra dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, ekskl. forbrænding af biomasse).

Ammetræer er et værktøj, der er med til at øge kulstoflagringen i de danske skove i disse år.

 

I det nye år vil SKOVEN bringe en mere uddybende artikel om tallene i Skove og Plantager 2016.

Baggrund for statistikken

Danmarks Skovstatistik udspringer af skovlovens krav om overvågning af skovenes tilstand og af Danmarks forpligtigelser til international rapportering på området. Tallene anvendes også af Miljøstyrelsen som vidensgrundlag i arbejdet med at sætte de overordnede rammer for forvaltningen af de danske skove.

Selve målingerne til statistikken udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde mellem forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN – European National Forest Inventory Network). Skove og plantager 2016 bygger således på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning:

  • Skovressourcer og kulstof – Bevaring og passende forøgelse af skovresurserne og deres bidrag til globale kulstofcykler.
  • Skovsundhed – Bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet.
  • Skovenes produktive funktioner – Bevaring og fremme af skovenes produktive funktioner (træ og andet).
  • Biologisk mangfoldighed i skovene – Bevaring, beskyttelse og passende forbedring af biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer.
  • Skovbrugets beskyttende funktioner – Bevaring og passende forbedring af skovenes beskyttende funktioner (særligt jord og vand).
  • Socio-økonomiske funktioner og betingelser – Bevaring af andre socioøkonomiske funktioner og betingelser.