Dokumentation for skovejernes beskyttelse af naturværdier

Markedet efterspørger dokumentation for naturværdierne i de private skove. Derfor foreslår Dansk Skovforening nu – sammen med Danmarks Naturfredningsforening – at registrere de naturmæssigt særligt værdifulde skovbevoksninger. Det er en forudsætning at staten afsætter midler til frivillige aftaler der kan øge naturindholdet, og at registreringen ikke fører til en erstatningsfri beskyttelse af områderne. Læs lederen fra Skoven 4, 2019.

I Skovens leder i marts beskrev vi hvordan uenighed mellem myndigheder og forskere om målemetoder sår tvivl om de private skoves arbejde med at øge naturindholdet i Natura 2000-skovene. Forskere hævder at naturtilstanden er dårlig, og at skovene er for mørke.

Reaktionen fra mange private skovejere er skarp, når kritikere peger på at biodiversiteten i skovene falder, og når der sættes lighedstegn mellem privat ejerskab af skov og ensidige økonomiske interesser. Der er ikke belæg for kritikernes påstande.

Vigtig biodiversitet i private skove

3/4 af det danske skovareal ejes af private skovejere. Flere undersøgelser peger på, at der findes mange naturmæssigt særligt værdifulde arealer i de private skove. Ja, nogle af de største naturværdier i de danske skove overhovedet.

Det er et resultat af flere generationers ejerglæde. Disse naturværdier er opbygget frivilligt fordi skovejerne har haft tilstrækkelig handlefrihed, naturglæde og økonomi til at beskytte naturindholdet.

Med en stigende efterspørgsel på træ og en større samfundsmæssig bekymring for biodiversiteten i landskabet, er der et stigende behov for at skovbruget dokumenterer skovenes naturtilstand.

Samfundet efterspørger moderne og effektive produkter fra skovene med en minimal miljøpåvirkning samtidig med en garanti for et bæredygtigt skovbrug.

Markedet ønsker dokumentation

En forudsætning for en troværdig dokumentation er at der foreligger en registrering af den særligt værdifulde natur i de private skove, også uden for Natura 2000-områderne. Det er den såkaldte § 25-registrering som er gennemført i statsskovene for nogle år siden.

Sidste sommer fik vi Miljø- og Fødevareministeren til at stoppe en planlagt registrering i de private skove. Minimumsstørrelsen af de udpegede arealer var urimelig lille, og konsekvenserne af udpegningen var uklar.

Men med en registrering ville de private skovejere fremover have dokumentation for at skovdriften gennemføres på en måde, som værner om den særligt værdifulde skovnatur til glæde for skovenes kunder og omverdenen i øvrigt.

Dette har givet anledning til at vi nu – sammen med Danmarks Naturfredningsforening – foreslår Miljø- og Fødevareministeren at gennemføre den landsdækkende registrering af de naturmæssigt særligt værdifulde skovbevoksninger.

Med det fælles forslag gør vi op med svaghederne ved den første § 25-registrering. Minimumsstørrelsen for de registrerede arealer er øget, og det er en forudsætning at staten afsætter en økonomisk ramme til at tilbyde frivillige aftaler, der kan give mere og bedre naturindhold på arealerne.

Det er helt afgørende for den fælles anbefaling at registreringen ikke fører til øget bureaukrati for ejerne eller en erstatningsfri lovmæssig beskyttelse af den registrerede natur.