Du kan komme med ideer til placering af de kommende 10 naturnationalparker

Miljøministeriet har indbudt til en konference, der skal skyde processen i gang med at finde placeringen af de kommende 10 naturnationalparker. Denne gang er det muligt for alle at komme med forslag.

Regeringen har allerede besluttet hvor de første fem naturnationalparker skal placeres. De har nu lagt op til en mere åben proces, hvor alle får mulighed for at komme med forslag til placeringen af de kommende 10 naturnationalparker.

De indleder processen med en online konference den 8. juni, hvor ministeriet vil komme med baggrundsinformation og har inviteret forskellige til at lave oplæg. Processen ser i sin helhed således ud:

  • Den 8. juni afholder miljøminister Lea Wermelin til en faglig konference om Danmarks kommende naturnationalparker.
  • Her vil processen for de ti næste naturnationalparker blive præsenteret. I dén proces er der lagt op til at høre alle interesserede, hvor de mener, at naturnationalparkerne skal placeres.
  • For at give sin mening til kende kan man anvende Naturstyrelsens interaktive kort og angive, hvor man mener, at der bør ligge en naturnationalpark. Det kan man gøre frem til den 2. august.
  • Efterfølgende samler Miljøministeriet forslagene, og to nationale arbejdsgrupper for interessenter og forskere, relevante ministerier og kommuner samt aftalekredsen vil få mulighed for at komme med inputs og kommentarer.  
  • Der vil på baggrund af alle input blive udarbejdet en prioriteret liste over områder, hvor der vil blive afholdt lokale arrangementer.
  • Den inddragende proces leder frem til, at der i efteråret 2021 bliver truffet beslutning i aftalekredsen om placering af yderligere op imod 10 naturnationalparker.

Dansk Skovforening håber på en god reel inddragelse med et bedre informationsflow end det har været tilfældet i med de første fem naturnationalparker. Her har været nedsat en interessentgruppen, hvor Dansk Skovforening har deltaget, men den har ikke været involveret i forhold til beslutningen om hvor naturnationalparkerne skal ligge.

Det vides ikke om private arealer kan indgå på sigt

Lovforslaget der går det muligt at etablerer naturnationalparkerne forventes vedtaget i dag og det gør der kun muligt at etablere naturnationalparkerne på statens arealer. Men det fremgår af bemærkningerne at det vil blive undersøgt nærmere om private arealer kan komme til at indgå på et senere tidspunkt. Vi har i vores høringssvar til loven fremhævet at det kan være relevant at inddrage privat og kommunalt ejede arealer på en frivillig basis og mod kompensation.

Samtidig er der stadig usikkerhed i forhold til nabohensyn ved naturnationalparker, som vi tidligere har adresseret til ministeren.