Ekspertudvalgs anbefalinger om vurdering af skov

Skatteministeriets ekspertudvalg om den offentlige vurdering begrænser sig til overordnede betragtninger om skovejendomme. Området bør udvikles og analyseres nærmere, hedder det. Skovforeningen påpeger fortsat urimelighederne i vurderingen af skove.

Skatteministeriets eksterne ekspertudvalg om den offentlige vurdering af landets faste ejendomme afgav den 11. september 2014 sin rapport med titlen “Forbedring af ejendomsvurderingen”.

Ekspertudvalgets anbefalinger for vurderinger af skovbrugsejendomme

Rapportens afsnit 3.8 om skovbrug siger:

“Udvalget har valgt at begrænse sig til nogle overordnede betragtninger om skovbrugsejendomme, som – såfremt udvalgets anbefalinger følges – skal udvikles og analyseres nærmere.

Udvalget har konstateret, at grundværdifastsættelsen for skove efter gældende regler foretages meget detaljeret, hvor der beregnes en normalværdi af skoven på grundlag af træartsfordeling og bonitet, og grundværdien efterfølgende ansættes med en procentsats (de senere år 25 pct.) fastsat af Skatterådet.

Udvalget foreslår en mindre detaljeret fastsættelse af grundværdien, som vil øge gennemsigtigheden og samtidig medføre administrative forenklinger hos både myndighederne og skovejerne. Det foreslås, at grundværdiansættelsen af skovbrug tager udgangspunkt i den foreslåede fremgangsmåde for grundværdifastsættelse på gennemsnitligt handelsprisniveau af landbrugsjord (uden beplantning), hvor blandt andet skovbrugsjordens (typisk lave) bonitet indgår. Herudover foreslår udvalget en række mindre justeringer til overvejelse, som samlet set vil kunne højne kvaliteten og præcisionen i vurderingerne af skovbrugsejendomme.

De samlede anbefalinger vedrørende vurdering af skovbrugsejendomme:

  • Der foreslås en mere standardiseret/enkel grundværdiansættelse med udgangspunkt i den foreslåede fremgangsmåde for grundværdifastsættelse af landbrugsjord (uden beplantning), hvor blandt andet jordens (typisk lave) bonitet indgår.

  • Herudover skal der ske værdiansættelse af beplantningen – skoven, herunder tages højde for fredskovspligt – og de øvrige værdielementer. Oplysninger om skovens art og alder mv. må fortsat bero på oplysninger (skovskemaer) fra skovejer.

  • Der kan overvejes obligatorisk digital indberetning af skovskemaer og kommunikation med skovejere samt indberetningspligt for skovejerne af (indtægter ved) jagtrettigheder, som er et af de væsentligste ejendomsværdiforøgende elementer på skovbrugsejendomme.

  • Endelig foreslås overvejet mindre lovjusteringer, herunder at vurderingsnormen præciseres til den gennemsnitlige handelsværdi.”

Dansk Skovforenings reaktion

Rapporten giver ikke meget svar på, hvordan udvalgets anbefalinger skal tolkes, idet udvalget skriver, at området skal udvikles og analyseres nærmere, hvis udvalgets anbefalinger følges.

Men en anbefaling af, at skovbruges grundværdi skal ansættes til det samme beløb som landbrugsjorden i ikke-tilplantet stand, vil give forkerte resultater, idet landbrugsjorden i handelsværdi jo ansættes bl.a. ud fra jordens indtjeningsevne, som er langt højere i landbruget end tilsvarende i skovbruget. Det er heller ikke en sikker sammenhæng mellem bonitetsudfaldet for den samme jord anvendt til henholdsvis landbrugs- og skovbrugsformål.

Skovforeningen er opmærksom på, at ekspertudvalget antager, at ansættelsen skal ske til en (typisk) lavere bonitet.

Skovforeningens holdning er stadig, at skovbrugets grundværdiansættelse skal ske til en driftsøkonomisk værdi, og foreningen vil også holde myndighederne og politikere  fast på at opfølgningen på ekspertudvalgets anbefalinger, herunder især anbefalingen af, at området for skovene skal udvikles og analyseres nærmere.

Vi anbefaler, at vurderingerne af skovbrug kommer til at følge samme principper som modellen for erhvervsejendomme. Det vil skabe gennemsigtighed og administrative forenklinger.