Ensidigt fokus på urørt skov fra S

S’s forslag om udlæg af store arealer med urørt skov er både vidtgående og ensidigt. Det vil ramme værdikæden økonomisk meget hårdt og koste arbejdspladser.

Når Socialdemokratiet i deres nye klima- og miljøpolitik ”Danmark skal igen være en grøn stormagt” foreslår udlæg af hele 75.000 hektar urørt skov, og samtidig fremhæver at det den billigste løsning, er der grund til eftertanke. Særligt når udspillet kun i begrænset omfang forholder sig til skovenes mange funktioner og nøglerolle i den grønne omstilling.

Udlæg af så store arealer med urørt skov er både vidtgående og ensidigt. Det vil ramme værdikæden økonomisk meget hårdt, det vil koste arbejdspladser, og det vil mindske mulighederne for at skovene kan producere træ til den grønne omstilling.

Vi har rejst problematikken overfor den nye miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, da vi i går mødtes på Skovens Dag. Vi aftalte at tale nærmere om mulighederne for at skovene fortsat løser mange vigtige samfundsopgaver.

 

Andre måder at fremme biodiversiteten

Formålet med udlægget af urørt skov er at fremme biodiversiteten, men mange af skovens driftsformer med flersidige hensyn eller særlige hensyn målrettet arter der ønskes beskyttet, vil også gavne biodiversiteten.

Når de 75.000 hektar urørt skov igen og igen bliver nævnt bunder det i en rapport fra Københavns Universitet fra 2016 (PDF-fil). Her peger forskere på at udlæg af skov uden træproduktion og med tiltag til gavn for biodiversiteten sandsynligvis er den billigste metode. Men andre virkemidler er ikke analyseret med begrundelsen at effekten af andre midler ikke er kendt.

Men andre midler har en effekt og det vil kunne gøres billigere for samfundet.

Der er meget forskellige udgangspunkter i landets skove, og ikke ét enkelt universalmiddel kan overalt løse opgaven med at løfte biodiversiteten mest omkostningseffektivt.

Vi har derfor brug for mere viden om effekten af andre tiltag for biodiversiteten og en mere omfattende analyse at den økonomiske betydning af at udlægge så store dele af vores skove uden træproduktion.

 

Samarbejde med private skovejere er vejen frem

De private ejere er dog helt klar på at bidrage til det politiske mål om at skabe mere biodiversitet i skovene. Men et forslag om at de private arealer skal opkøbes er ikke fremmende for processen. Her er det vigtigt fortsat at satse på samarbejde, frivillighed og betaling.

Hvis de private skove skal inddrages og bidrage til at mere biodiversitet, er det afgørende at:

• Indsatsen baseres på frivillighed og betaling. Det sikrer skovejernes motivation og samarbejde, og det mobiliserer ejernes engagement og viden om skoven til gavn for indsatsen.

• Skovejeren har sikkerhed for robuste aftalevilkår. Fx må vilkårene i aftaleperioden ikke ændres på grund af nye krav begrundet i en eventuel EU-medfinansiering.
• Skovejeren, som har driftsansvaret, har medindflydelse på aftalernes indhold.
• Skovejeren kender det konkrete biodiversitetsmål i aftalen og kan justere indsatsen hvis der viser sig bedre veje til at nå målet.
• Der laves en hvidbog der beskriver biodiversitetsmålene og de tilhørende virkemidler.
• Aftalerne kan indeholde hele paletten af virkemidler. Tilbyd forskellige virkemidler der alene eller i kombination med andre kan øge biodiversiteten for de færreste penge på det konkrete areal. Det kan fx være aftaler for udvalgte arealer eller samlede aftaler for hele ejendomme der kan indgå i en overordnet plan om at binde de naturfremmende aftaler sammen i et netværk.