Er du tilmeldt vores kollektive Produktansvarsforsikring?

Som medlem af Dansk Skovforening kan du tegne en kollektiv produktansvarsforsikring. Forsikringen er frivillig.

Forsikringen koster i 2020 13 øre pr. 1.000 kr. i årlig omsætning, samt et grundbeløb på 150 kr. pr. år. Prisen justeres årligt i forhold til tilmeldingen til ordningen.

Hvis du er medlem af Dansk Skovforening og ønsker at være forsikret for produktansvar, kan du tilmelde dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten, som kan hentes på hjemmesiden (PDF-fil).

Hvorfor en produktansvarsforsikring?

Normalt skal en skadevolder have handlet uforsvarligt for at pådrage sig et erstatningsansvar. Men en del af skovbrugets handelsmæssige kutymer betyder at skovejeren på visse områder har et objektivt ansvar, det vil sige ansvar uden skyld.

Fx risikerer en skovejer at skulle erstatte de skærende dele på en savværksmaskine og eventuel personskade hvis en skade skyldes fremmedlegemer i træet, fx søm eller hegnsklokker.

Læs mere om forsikringen på hjemmesiden.

Du er også velkommen til at kontakte Susie Jensen på sj@skovforeningen.dk for at høre nærmere.