Er forskerne imod EU’s beskyttelse af skovnaturen?

På baggrund af stikprøvedata fra 10 særligt vigtige skovnaturtyper, mener forsker at naturen har det dårligt i skovene. Betyder det, at den beskyttelse som skovenes ejere har lagt tid og kræfter i, er nyttesløs? Fører arbejdet med Natura 2000-beskyttelsen ikke til bedre natur?

Onsdag aften i TV 2 udtalte en forsker fra Aarhus Universitet, at naturen har det dårligt i skovene. Baggrunden er, at Aarhus Universitet har samlet stikprøvedata fra 10 særligt vigtige skovnaturtyper, som Danmark har lovet EU, at vi vil gøre en særlig indsats for at bevare. Og med en streng beskyttelse i skovloven har de danske myndigheder udvalgt 20.000 ha skov, som skal beskyttes.

En stor del af de såkaldte Natura 2000-skove ejes af private skovejere. Skovejerne er forpligtet til at beskytte de udpegede skovnaturtyper efter målsætninger og virkemidler fastlagt af myndighederne, så EU’s strenge krav opfyldes. Planerne er udarbejdet af myndighederne på baggrund af skovforskernes input. Det er et voldsomt indgreb i ejernes drift af skovene, men gennem flere årtiers samarbejde mellem myndigheder og skovejere, er Natura 2000-skovplanerne kommet på plads. Det er særligt positivt, at langt den overvejende del er sket gennem frivillige aftaler med ejerne.

Nu siger forskeren, at rapportens konklusion er, at naturen i habitatområderne har det dårligt. Betyder det at den beskyttelse, som skovenes ejere og ansatte har lagt så meget tid og kræfter i, er nyttesløs? Fører arbejdet med Natura 2000-beskyttelsen ikke til bedre natur?

Vi savner myndighedernes forklaring på, hvorfor der skal påføres skovbruget lovgivning og restriktioner på grund af internationale aftaler, hvis det alligevel ikke giver nogen effekt.

Måske er det bare forskeren i fjernsynet, som er på vildspor…