Er Natura 2000-beskyttelsen gode spildte kræfter?

Der er uenighed mellem politikere og forskere om hvordan man måler skovenes naturindhold. Det er uheldigt og skaber uklarhed om resultaterne af de private skoves arbejde med at øge naturindholdet i Natura 2000-skovene. Læs lederen fra Skoven 3/2019.

Det er uheldigt at politikere og forskere er uenige om hvordan man måler de private skoves arbejde med at øge naturindholdet i Natura 2000 skovene.

Med skovloven fra 2004 indførte den danske stat nye restriktioner for private skovejere, som har skov i Natura 2000-områder. Med baggrund i EU’s ønske om at beskytte 10 særlige skovnaturtyper i Danmark blev de danske skovejerne frataget handlefrihed på de udpegede løvtræarealer.

Beskyttelsen var tæt på at ende som en erstatningsfri regulering. Men vi fik overbevist regeringen om, at natur beskyttes bedst gennem frivillighed og mod en betaling til ejerne for det tab som indskrænkningerne i driften medfører.

Det er Danmark og dermed staten som er forpligtet af Natura 2000-bestemmelserne. Myndighederne har kortlagt skovnaturtyperne, og de har udarbejdet Natura 2000-planer der beskriver den behandling af arealerne, som myndighederne vurderer er nødvendige for at leve op til EU’s beskyttelseskrav. Disse planer skal revideres i 2020.

Planerne opfyldes nu dels gennem frivillige aftaler om særlige driftsmetoder som understøtter naturtypen i en tidsbegrænset periode, dels gennem en varig beskyttelse i form af udlæg af urørt skov og træer reserveret til død og naturlig henfald.

For alle driftsmetoderne gælder at det tager tid før effekten kan måles på de parametre som er afgørende for at naturtyperne kan opnå en såkaldt gunstig bevaringsstatus. Her er især mængden af dødt ved afgørende.

Faglige kriterier for skovtilstand

Myndighederne overvåger udviklingen i naturtyperne gennem det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA). Dette program er grundlaget for afrapportering hvert sjette år til EU, som det er fastlagt i Habitatdirektivets artikel 17.

Danmarks første rapportering i 2007 affødte politisk polemik, da den fungerende miljøminister beskrev tilstanden for de 10 skovnaturtyper som gunstig. Oppositionen kritiserede ministeren for at sminke tallene.

Ved næste rapportering i 2013 blev skovnaturtypernes status beskrevet som ugunstig. Det skete efter lange forudgående diskussioner mellem myndigheder og forskningen om målemetoden.

I 2019 skal Danmark igen rapportere til EU. Denne gang er vi blevet lovet klare kriterier for vurderingen og at vi vil blive inddraget i processen med at fastlægge dem. Endnu har myndighederne ikke truffet en beslutning.

Skovenes tilstand igen til diskussion

I februar måned fremlagde forskerne data fra overvågningen. De udtrykte ved den lejlighed i medierne, at naturtilstanden i skovene er dårlig, og at skovene er blevet for mørke. Andre benyttede offentliggørelsen til at kræve standsning af skovdrift.

Fakta er at beskyttelsen er gennemført ved lov, skovejerne følger planerne i det daglige arbejde, og udviklingen følger myndighedernes langsigtede planer.

Siden 2005 er der indgået aftaler om 374 ha urørt privat skov i Natura 2000-områderne. Pris godt 43 millioner kroner eller 115.000 kr. pr. ha. Derudover har staten betalt en lang række skovejere for i en periode på 5 eller 20 år at gennemføre en særlig drift eller efterlade træer til en naturlig død.

Hvis samtlige 16.000 ha udpegede skovnaturtyper skal lægges urørt, skal der findes yderligere ca. 2 milliarder kroner.

Vi venter på myndighedernes svar

Det er uheldigt at en indbyrdes uenighed om målemetode mellem politikere og forskere skaber uklarhed om resultaterne af de private skoves arbejde med at øge naturindholdet i Natura 2000-skovene. Vi savner at myndighederne står ved deres egne planer og klart kommunikerer om beskyttelsen er vigtig for skovenes naturindhold.