EU klassificeringssystem for grønne investeringer rykker nærmere

Ekspertgruppe har givet anbefalinger til definition af bæredygtige investeringer, herunder til ny definition af bæredygtigt skovbrug. Gruppens anbefalinger skal danne grundlag for ny EU-lovgivning på området.

I de seneste år har grønne bæredygtige investeringer været et emne, som er blevet drøftet og udviklet i EU.

EU-Kommissionen vedtog i 2018 en handleplan for bæredygtige investeringer, som blandt andet indeholder, at der skal udarbejdes et klassificeringssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter (‘taxonomi’). I første omgang fokuseres på EU’s miljømål om begrænsning og tilpasning af klimaændringer. Formålet er at skabe et fælles sprog, som investorer kan bruge overalt, når de investerer i projekter og økonomiske aktiviteter, der har en betydelig indvirkning på klimaet og miljøet.

En ekspertgruppe har siden 2018 arbejdet på en rapport med forslag til tekniske kriterier, der skal sikre at en aktivitet bidrager substantielt til at modvirke klimaforandringer og ikke påvirker miljøet og omgivelser negativt.

Risiko for øgede dokumentationskrav til skove

Skovene og skovens produktion er en af de aktiviteter, der indgår i rapporten. Det er positivt, at skovbrug er en af de aktiviteter, der betragtes som relevante og vigtig i forhold til bæredygtige investeringer.

Desværre har ekspertgruppen valgt at arbejde med et nyt sæt kriterier for bæredygtigt skovbrug, der er anderledes i forhold til den allerede eksisterende definition af bæredygtigt skovbrug i øvrig EU-lovgivning (fx i EU’s direktiv for vedvarende energi). Deres tilgangsvinkel er anderledes og følger EU-kommissionen deres anbefalinger, vil det betyde øgede dokumentationskrav og bureaukrati for skovejerne.

Vores europæiske samarbejdspartner CEPF har brugt mange ressourcer på at kommentere og påvirke rapporten, for at sikre en ensretning i forhold til eksisterende kriterier for bæredygtigt skovbrug og undgå ny bureaukrati.

Ønske om opgørelse af kulstofbalance på bevoksningsniveau

Forslaget til nye kriterier for bæredygtigt skovbrug inkluderer bl.a. et kriterium om opgørelser på plot-niveau af kulstofbalancer i bevoksninger. Plot-opgørelserne skal være detaljerede og dække både overjordiske og underjordiske kulstoflagre og de skal indeholde en angivelse af lagrenes forventede normale udviklingsscenarier – deres såkaldte ’verified baseline GHG balance’.

Dette samtidig med krav om, at den til enhver tid eksisterende kulstofmængde i enhver bevoksning enten fastholdes eller forøges over tid frem til afdrift samt krav om periodisk tilsyn via gennemgang af obligatoriske skovforvaltningsplaner.

Ovennævnte nye kriterier er ikke alene svært håndterbare i sig selv og tidskrævende og omkostningstunge at leve op til for en skovforvalter, men de opstilles også i ekspertgruppens rapport med krav til detaljeringsgrader og nøjagtigheder, der vil være umulige at imødekomme og leve op til i praksis.

Forslag til lovgrundlag forventes i efteråret

Arbejdet med det lovgrundlag der skal fastsætte de bæredygtighedskriterier, som hver enkelt berørt aktivitet (herunder skovforvaltning) skal opfylde, er netop startet i EU-Kommissionen og et forslag forventes i sidste del af 2020.

For at forberede lovgivningen skal der laves en konsekvensanalyse og EU-Kommissionen har netop haft deres køreplan for det arbejde i høring. Heraf fremgår det, at EU-Kommissionen vil bruge ekspertgruppens rapport som grundlag.

Hvis EU-kommissionen i sidste ende vælger at definere bæredygtigt skovbrug med afsæt i alle rapportens kriterier, forudser vi at det vil det få vidtrækkende konsekvenser for, om nogen investering i skovforvaltning i Danmark såvel som i resten af Europa nogensinde vil falde ind under EU’s definition af bæredygtige grønne investeringer.

Der ligger derfor nu et stort arbejde i at få tilpasset de anbefalinger, der ligger i rapporten, så den gængse definition af bæredygtigt skovbrug fastholdes og de særlige krav til dokumentation af kulstofbalance, som er et særligt tema i den bæredygtige finansiering bliver fornuftige og praktisk mulige.