EU-råd deler Dansk Skovforenings bekymringer om ny skovstrategi

Siden EU offentliggjorde sin nye skovstrategi i sommer, har Dansk Skovforening peget på, at den har en del uklarheder og mangler. Nu er EU-ministerrådet kommet med deres bemærkninger til strategien – og rådet er enig med Dansk Skovforening.

I sommer fremlagde EU-kommissionen en ny EU-skovstrategi som en del af deres store klimapakke ”Fit for 55”. Strategien fra kommissionen er ikke udtryk for bindende EU-målsætninger, men den er alligevel vigtig, fordi den vil sætte retningen for EU-kommissions arbejde med lovområder, der berører skovene.

Derfor har Dansk Skovforening i august indgivet vores kommentarer til strategien, og her har vi påpeget, at der er brug for justeringer, hvis målsætningerne skal nås, og skovenes nødvendige bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne skal optimeres. 

Vi har blandt andet påpeget, at strategien lægger vægten på at fremme biodiversiteten og glemmer skovenes unikke mulighed for både at fjerne CO2 fra atmosfæren, producere alternativer til fossile energikilder og at lagre kulstof i materialer. Desuden mangler strategien fokus på skovbrugsfaglig viden og indsigt, som skal omsætte til realpolitik, hvis skovenes klimabidrag skal optimeres. Nogle af forslagene kan også fratage landene den nationale kompetence på visse områder.

Nu har også Ministerrådet i EU vedtaget deres bemærkninger til EU-kommissionens skovstrategi, og de deler tydeligt den store bekymring, der er i vores nabolande for den nye EU-skovstrategis rækkevidde – ikke kun hos skovejerorganisationerne, men også hos ministerierne i mange af de store skovlande – og som også Dansk Skovforening har givet udtryk for.

Ministerrådet peger i deres bemærkninger blandt andet på, at:

  • EU er medunderskriver af Forets Europe’s resolutioner og deklarationer om beskyttelse af skove i Europa, og Forets Europe arbejder kontinuerligt med at udvikle principper, kriterier, indikatorer og definitioner relateret til skovenes multifunktionelle rolle og skovenes bæredygtige forvaltning. Dermed eksisterer der allerede europæiske retningslinjer på området.
  • Overvejelser om fx at indføre nye certificeringsordninger bør være betinget af, at de giver en merværdi i forhold til allerede eksisterende frivillige certificeringsordninger.
  • EU’s medlemsstater har allerede egen skovpolitik og har udviklet og implementeret nationale skovstrategier, programmer, værktøjer og andre bæredygtigt skovforvaltningsrelaterede instrumenter. En ”one size fits all”-tilgang til skove i EU kan vise sig at virke kontraproduktivt, og de nationale skovstrategier kan bedre tage hensyn til de individuelle forhold landene imellem.
  • Skovene og den skovbaserede sektor kan spille en vigtig rolle i EU’s overgang til en bæredygtig, grøn, klimaneutral og konkurrencedygtig cirkulær bioøkonomi, men den rolle er underspillet i strategien, der lægger fokus mere på biodiversitet. Dermed har strategien behov for en mere balanceret vision for de forskellige dimensioner af bæredygtighed.
  • Strategiens vægt på fremme af bæredygtigt producerede træprodukter – især med lang levetid – er god, men der mangler anerkendelse af, at træprodukter uanset levetid bidrager til klimamålene.
  • Strategien er ikke tydelig omkring indvirkningen på skove uden for EU, og hvordan man undgår, at de foreslåede beskyttelsesforanstaltninger for skovene i EU vil resultere i et højere klima- og miljøaftryk på skove uden for EU, hvis træerne bliver fældet der i stedet.
  • Der skal mere fokus på, at forskning og innovation er vigtige drivkræfter for at nå målene i strategien.

Skovejerorganisationerne i Bruxelles arbejder også for at få klarlagt problemerne i den nye EU-skovstrategi og hilser derfor Ministerrådets bemærkninger velkommen. De pointerer i en fælles pressemeddelelse, at ministerrådets bemærkninger sender et meget klart budskab til EU-Kommissionen om at involvere og lytte til medlemsstaterne og dem, der tager sig af skovene på daglig basis.