EU’s klimakamp: Skovenes træproduktion skal med

EU har fremlagt en plan, ”Fit for 55” for at bekæmpe klimaforandringerne. Et led i dette arbejde er et udkast til en ny EU-skovstrategi som lægger vægt på at fremme biodiversiteten. Dansk Skovforening mener at strategien glemmer skovenes muligheder for både at fjerne CO2 fra atmosfæren, at producere alternativer til fossil energi og at lagre kulstof i materialer. Nogle af forslagene kan også fratage landene den nationale kompetence på visse områder. Læs lederen fra Skoven 9, 2021.

EU har under overskriften ”Fit for 55” fremlagt sin plan for at bekæmpe klimaforandringerne. Men der er brug for justeringer, hvis målsætningerne skal nås, og skovenes nødvendige bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne skal optimeres. En klar dansk holdning, der samler op på oplæggets svagere sider, bør formuleres og bruges som afsæt for en helt nødvendig dialog med de øvrige medlemslande.

Planen indeholder både forslag til direktiver, forordninger og politiske strategier. Tilsammen kan tiltagene i højere eller mindre grad blive rammesættende for det europæiske skovbrug. Det gælder især udkastet til den ny EU-skovstrategi, et justeret direktiv for vedvarende energi samt forordning om drivhusgasser og arealanvendelse (LULUCF).

Et produktivt og klimavenligt skovbrug

Det fremlagte forslag til en EU-skovstrategi lægger vægten på at fremme biodiversiteten. Men den glemmer skovenes og træproduktionens unikke og vigtige muligheder for både at fjerne CO2 fra atmosfæren, at producere alternativer til fossile energikilder og at lagre kulstof i materialer.

Vi har brug for indsatser, der sikrer, at skovens samlede tømmer-produktion kan øges bæredygtigt og i stabile skovdyrkningssystemer. Men det kræver, at man accepterer den grundlæggende præmis, at træet indgår i en cyklus, og at et fældet træ klimamæssigt er lige så godt som et levende træ. Særligt hvis det anvendes til produkter med lang levetid som i bygggebranchen eller erstatter fossilt baserede materialer og energi.

Mere viden skal i spil

Mere skovbrugsfaglig viden, indsigt og forskning skal på banen og omsættes til real-politik, hvis skovenes klimabidrag skal optimeres. Vi ved f.eks. allerede, at den bedste udnyttelse af et skovareals evne til at binde CO2 fås ved at plante skovtræerne tæt i de rigtige artsblandinger og efterfølgende lave mange tyndinger, inden det færdige tømmer fældes.

Tyndingerne skal så bruges til enten substitution af fossile energikilder eller til produkter afhængigt af træets kvalitet, markedets efterspørgsel og transportomkostninger.

Det bør være et politisk prioriteret EU-mål at frembringe ny og brugbar forskningsmæssig viden. Det gælder ikke mindst i forhold til tilpasning af skovdyrkningssystemerne til nutidens og fremtidens træproduktionsbehov og til klimaændringerne.

Pas på den nationale selvbestemmelse

Endelig skal man holde sig for øje, at nogle af de forslag, der ligger på energiområdet kan fratage landene  den nationale kompetence, når det gælder reguleringen af skovene.

Direktivforslaget om vedvarende energi indeholder blandt andet forslag om no-go områder for høst af biomasse til energi. Desuden er detaljeringsgraden i bæredygtighedskriterierne er skruet op i forhold til de regler, som Folketinget har vedtaget før sommeren.

Det kan få den betydning, at skovene styres gennem energipolitikken, og at det ikke længere er en national opgave at afveje, i hvilken grad forskellige aktiviteter påvirker jordbundens kvalitet og biodiversiteten i skovene.

Skovene har meget at bidrage med til kampen mod klimaforandringer. Men der skal tænkes langsigtet og handles klogt, hvis både de nationale og EU-klimaambitionerne skal indfries. Her ligger en opgave foran os alle –  og ikke mindst for vores regering og folkevalgte politikere.