Fejlagtig konklusion om skovenes tilstand

Det er forkert at drage generelle konklusioner om skovens tilstand på baggrund af overvågningsdata for 10 Natura 2000-skovnaturtyper, der kun dækker en brøkdel af de danske skove.

”Danske skove har det ringe og er blevet mørkere” siger dagens avisoverskrifter. Overskriften er baseret på en udtalelse fra Rasmus Ejrnæs i forbindelse med offentliggørelsen af årets naturovervågningsdata (NOVANA-programmet). Han fremhæver yderligere at skovene stadig er præget af mangel på gamle træer og mangel på dødt ved.

Konklusionen er meget generaliserende set i forhold til de data rapporten præsenterer. Data i rapporten dækker nemlig kun en brøkdel af skovarealet og er ikke en beskrivelse af danske skoves generelle naturtilstand. Det er derimod overvågningsdata for 10 helt specifikt beskrevne EU-skovnaturtyper, som Danmark har en international forpligtigelse til at passe på. I daglig tale kaldet Natura 2000-skovnaturtyperne.

Natura 2000-planlægningen sætter rammerne

Da Natura 2000-områderne skulle udvælges og skovnaturtyperne kortlægges i Danmark i 2005 og 2006 var der fuld bevidsthed om, at de arealer der blev kortlagt for hovedpartens vedkommende var skov drevet gennem flere 100 år. Det var derfor helt forventeligt, at de ikke havde flere af de naturlige strukturer.

Efter kortlægningen blev der lavet en national statslig planlægning med både overordnede planer og specifikke handleplaner. Planer der beskriver truslerne og fastlægger de tiltag, der skal sikre den ”gunstige bevaringsstatus”, som EU’s lovgivning kræver Danmark skal arbejde for at opnå.

Det er det udgangspunkt staten forvalter efter, når der indgås aftaler med private skovejere om driften af Natura 2000-skovtyperne i de udpegede områder – både når der er tale om frivilligt indgåede aftaler og pålæg af en bestemt drift, hvis en anmeldt aktivitet ikke kan gennemføres.

Urørt skov er kun beskrevet som et af flere mulige tiltag, og for langt de fleste arealer er målsætningen en “skovnaturtypebevarende drift og pleje”.

Det er derfor forfejlet at pege på et yderligere behov for udlæg af urørt skov på baggrund af den nye rapport, sådan som Christian Rabjerg Madsen (S) gør i BT i dag. Det kan sagtens være at det giver rigtig god mening for biodiversiteten i Danmark generelt, men det er forkert at koble det sammen med Natura 2000-indsatsen.

Ikke behov for nye politiske tiltag

Alle der kender til skovøkosystemer ved at de ikke ændres over en så kort årrække og ingen der har beskæftiget sig med Natura 2000-planlægningen havde forventet at se en markant udvikling for skoven på de omtalte parametre over en så kort årrække.

Det er fx fysisk umuligt at skabe ”stort dødt ved” i en veldrevet bøgebevoksning på 80 år. Men fordi data viser, at der ikke er sket en udvikling, er det ikke ensbetydende med at der ikke er sat tiltag i værk. Fx har et udbredt tiltag været, at udvælge træer, der skal have lov at stå, så de kan vokse sig store og senere dø naturligt, med det formål at skabe gamle træer og på sigt dødt ved. Tiltag som de private skovejere mange steder helt frivilligt har indgået aftaler med staten om at gøre.

Derfor er det stærkt provokerende for de skovejere, der har indgået aftaler med staten efter de besluttede Natura 2000-planer, at  urørt skov igen og igen fremlægges som eneste rigtige vej frem. I nogle tilfælde vil urørt skov nemlig slet ikke sikre en gunstig bevaringsstatus for de skovnaturtyper Danmark er forpligtet til at bevare.

Der er brug for en fornuftig forventningsafstemning om mål og midler i Natura 2000-forvaltningen og ikke behov for nye politiske initiativer.