Folkelig skovrejsning i Danmark

TV 2 vil sætte fokus på øget klimabevidsthed i danskernes hverdag og vil plante træer til gavn for klimaet. Dansk Skovforening hilser tiltaget velkommen.

Vigtigt at befolkningen oplyses om træers gode klimaeffekt. Billedet er fra kampagnen ”Genplant Planeten”, hvor skolebørn har plantet træer til gavn for klimaet.

TV 2 vil til maj sætte fokus på træers betydning for vores klima og nærmiljø med en landsdækkende kampagne. Kampagnen vil løbe over 2 uger i maj og kulminerer med en stor træplantningsevent.

I den landsdækkende kampagne vil der blive indsamlet penge som skal gå til at plante træer og etablere skov på udvalgte steder i Danmark. En del af midlerne vil også blive brugt til bevaring af eksisterende skov.

Målet er at plante 1 million træer sammen med danskerne.

– siger TV 2’s kanalchef Lotte Lindgaard.

Vigtigt at få skovens værdier på dagsordenen

Dansk Skovforening glæder sig over tiltaget og muligheden for, at endnu flere danskere får øjnene op for skovenes værdier i klimadebatten. Det være sig både den værdi skoven har som CO2-lager og den værdi det har når træ anvendes i byggeri og andre træprodukter hvor CO2 kan lagres i hele bygningens eller produktets levetid.

Læs mere om alle skovens gode klimaeffekter på vores side: Skov For Klima.