Forslag til lempelser for fredede bygning kommer kun få til gavn

Det skal være lettere at iværksætte nogle typer af bygningsarbejder i fredede bygninger, uden at søge om tilladelse først. Desværre ikke en ændring fredede bygninger i landdistrikterne får gavn af.

Kulturministeriet har haft et forslag om hvilke bygningsarbejder i fredede bygninger der ikke kræver forudgående tilladelse i høring, som skal give ejere af fredede bygninger mulighed for at iværksætte nogle typer af bygningsarbejder, uden at søge om tilladelse først.

Det giver dog kun lempelser for ca. 650 fredede bygninger primært i byerne, mens de mange fredede huse og herregårde i landdistrikterne ikke får gavn af forslaget. Tvært i mod.

For med forslaget strammes samtidig op på den lempede administration i forbindelse med ombygning af ikke originale køkkener og bad, der har gjort det muligt at udskifte inventar uden at ansøge, men kun ved underretning. Med det nye forslag ændres på hvilke bygningsarbejder der kan iværksættes efter underretning. Det betyder fx at ejere af hovedbygninger, som ikke har originale køkkener og badeværelser, men alligevel køkken og bad, der ikke har været udskiftet de sidste 50 år, vil skulle søge om tilladelse til udskiftning.

Vi har overfor Kulturministeriet pointeret at vi mener at der er en urimelig skærpelse og foreslår, at det bliver muligt også at udskifte fast inventar i køkkener og bad, som ikke stammer fra husets opførelsestidspunkt, alene efter underretning – også når køkken og bad er ældre end 50 år.

Læs høringssvaret til Kulturministeriet (PDF-fil).