Friluftsrådets nye krav

Friluftsrådet præsenterede sin nye adgangspolitiske handlingsplan i april. Der er gode punkter om blandt andet udvikling af frivillige aftale. Og der krav om udvidet adgangsret som vil skade udviklingen af frivillige aftaler.

Friluftsrådet præsenterede sin nye adgangspolitiske handlingsplan i april. To punkter er vi glade for:

• Friluftsrådet vil sammen med lodsejerorganisationerne og Kommunernes Landsforening udvikle et koncept for frivillige og offentligt finansierede aftaler mellem kommuner og lodsejere.
• Friluftsrådet vil sætte fokus på hvilke hensyn brugere af naturen bør tage til naturen, til andre brugere og til lodsejerne.

Friluftsrådet fremsætter også en stribe konkrete krav til ændringer i adgangsreglerne og andre love, altså alt andet end frivilligt for lodsejerne. Blandt andet:

• Ret til færdsel og kortvarigt ophold i umiddelbar nærhed af vej og sti i privat skov (anemoneaftalen fra adgangsforliget 2002 ophøjet til lov).
• Ret til færdsel fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang privat skov.
• Ret til færdsel på vandløbsbræmmer, brakarealer, udyrkede arealer i skove og andre udlagte udyrkede arealtyper.
• Ret til at gå i land fra vandløb og søer og tage kortvarigt ophold på bræmmerne.

• Ridning, skiløb og kælkning tillades på udyrkede arealer hvortil der er lovlig adgang fra vej eller sti eller på anden vis.

• Ophævelse af lodsejernes nuværende ret til at opkræve administrationsgebyr og lignende for at tillade ikke-erhvervsmæssige aktiviteter i skovene og på udyrkede arealer.
• Myndighedskrav ved støtte fra nationale og kommunale tilskudsordninger at offentligheden sikres mulighed for at opleve fx nye skove og vådområder. Der skal i vid udstrækning etableres støttepunkter for friluftslivet som en integreret del af disse initiativer.
• Nedlæggelse af stier i det åbne land skal forudsætte myndighedsgodkendelse med offentlig annoncering og mulighed for anke til Naturklagenævnet.
• Permanent skiltning der indskrænker offentlighedens færdsel i naturen må kun ske efter myndighedsgodkendelse.

Skovforeningen er kraftigt imod disse forslag.

Der er ikke problemer i praksis som kan berettige regler som disse. At indføre dem politisk vil lodsejerne opfatte som unødvendigt og groft provokerende tyveri af deres rettigheder og ejendom. Det vil ødelægge tilliden mellem friluftslivet og lodsejerne, og det vil skade udviklingen af frivillige aftaler.

Frivillige aftaler med incitamenter som engagerer de lodsejere der skal være værter, er ellers netop det der skal til. Fx for at øge de generelle ridemuligheder som også er et af Friluftsrådets erklærede mål. Der er lang erfaring for at frivillighed giver de bedste resultater for friluftslivet:

Aftaler er smidige i forhold til særlige lokale behov. Aftaler kan sikre uforstyrrethed fra andre gæster. Aftaler sikrer bedre kontrol med naturværdierne. Og aftaler kan nedbryde fjendebilleder lokalt og sprede gensidig tillid mellem lodsejere og omverdenen i almindelighed.

Den vej, frivillighed og aftaler i gensidig respekt, vil vi meget gerne gå sammen med Friluftsrådet. Men på den anden vej, lovgivning, der arbejder vi imod hinanden.