Fuldtræffer, skudt forbi, uambitiøs, milepæl?

Naturplan Danmark blev modtaget meget forskelligt da regeringen lancerede den i oktober. Her er hvad Skovforeningen ser som det bedste, det værste og hvad vi venter på. Leder fra Skoven 11/2014

Naturplan Danmark blev modtaget meget forskelligt da regeringen lancerede den i oktober:

Skovforeningen glædede sig over satsningen på frivillighed når private jordejere skal sikre og udvikle Danmarks naturværdier. Det kaldte vi naturplanens fuldtræffer. Samtidig mente Landbrug & Fødevarer at Naturplanen skød forbi fordi ressourcerne ikke bruges på de mest værdifulde naturarealer. Andre kaldte naturplanen alt fra uambitiøs til en milepæl.

De forskellige parter fokuserer på forskellige elementer i planen. Her er hvad Skovforeningen særligt bider mærke i:

Det bedste er frivilligheden

Skovforeningen har arbejdet vedholdende for frivillighed i Naturplan Danmark. Vi er meget glade for at det lykkedes:

  • Frivillighed mobiliserer ejernes motivation, engagement og egen kærlighed til naturen. Hvorimod lodsejere, ligesom alle mennesker, kun gør det nødvendige for at opfylde pligter de er blevet påtvunget.

  • Frivillighed er frugtbart for samarbejde mellem lodsejere, kommuner, organisationer og naturgæster. Hvorimod tvang ødelægger samarbejder, også om natur.

  • Lodsejere føler langt større ansvarlighed for naturværdier de frivilligt har været med til at skabe. Den ansvarlighed medfører at resultaterne bliver vedligeholdt langt ud i fremtiden og givet videre til de næste generationer.

  • Tilsagnet om frivillighed er afgørende for lodsejernes tillid til naturforvaltningen. Der har været mange negative eksempler på at ejernes mistillid til systemet og processerne har forhindret naturprojekter, fx nationalparker.

Det værste er usikkerheden

Ingen ved endnu om det er bedst for en lodsejer at være med eller ej på naturplanens grønne Danmarkskort. Den usikkerhed må væk:

Der er ingen tvivl om at det er bedst for naturen hvis lodsejerne vurderer at det er bedst for dem selv at være med på det grønne Danmarkskort. Så vil lodsejerne lave endnu flere naturværdier. Så politikerne skal give lodsejerne gode grunde til at ønske sig med på kortet.

Usikkerheden hænger sammen med manglen på penge: Regeringen afsætter 195 mio. kr. over 3 år, og det rækker ikke til de store ord som planen blev lanceret med. Ingen ved hvor meget regeringen vil investere i natur på længere sigt. Men penge til natur har stået nederst i skiftende regeringers prioriteringer i 13 år, sandsynligvis ud fra en vurdering af at naturinvesteringer har ringe vælgertække. Desværre.

Vi venter på skovprogrammet og et virkemiddelkatalog

Skovene er centrale for Danmarks biodiversitet, men naturplanen går ikke i dybden om skovbrugets rolle. Det spørgsmål er udskudt til det nationale skovprogram som regeringen er på vej med. Skovprogrammet skal sætte rammerne for skovbruget som bæredygtigt erhverv der bedst muligt bidrager til Danmarks naturværdier, beskæftigelse, træproduktion, værdiskabelse i træindustrien, klimapolitik og folkesundhed.

Derefter er der brug for et virkemiddelkatalog: På hvilke forskellige måder kan man få hvor meget biodiversitet for hvor mange penge? Det bør være grundlaget for en konstruktiv debat og for politiske prioriteringer af indsatsen.

På den baggrund kan politikerne etablere ordninger der får skovejerne til at springe til for yde deres bedste for Danmarks biodiversitet.