Gødningsbekendtgørelsen bør sætte klarere afgrødekoder for skov

Når de nye regler for pligtmæssig registrering i registeret for gødningsregnskab fra næste år vil omfatte flere skove, er der behov for at det bliver tydeligt hvornår skovarealer er omfattet.

Nærringsfattige lokaliteter kan have gavn af at få tilbageført aske. Det skal fortsat være en mulighed uden at skabe unødvendigt bureaukrati for skove uden behov.

Nærringsfattige lokaliteter kan have gavn af at få tilbageført aske. Det skal fortsat være en mulighed uden at skabe unødvendigt bureaukrati for skove uden behov.

Gødningsbekendtgørelsen fastlægger hvert år gødningsnormer for jordbrugets anvendelse af gødning. Normerne for skov har ikke været ændret i mange år. Men nye krav til pligtmæssig registrering i registeret for gødningsregnskab og nye regler for udbringning af bioaske har medført et behov for at afgrødekoderne i bekendtgørelsen er forståelige og at normerne er tilpasset skovarealer med et gødningsbehov.

Bekendtgørelsen for planperioden 2020/2021 har netop været i høring og forslaget til ændringer af afgrødekoder i skoven har ikke givet den nødvendige afklaring.

Det er særligt reglerne om den nye pligtmæssig registrering for skove med tildeling af en gødningsnorm og det medfølgende krav om indtegning på kort i gødningsplanlægningen, der skaber behovet for klarere afgrødekoder i skov. De nye regler vil få betydning for en lang række skovejere, der ikke tidligere har været tilmeldt registeret, fordi de ikke har behov for at udbringe gødning i skovene.

Allerede fra i år skal ejendomme, der er i registeret, lave den nye elektroniske gødningsplanlægning. I den forbindelse er det blevet klart, at det er svært at forstå de nye regler. Der er et behov for en præcisering, særligt af afgrødekoderne og hvilke afgrødekoder der skal have en norm.

Ændringer i afgrødekoden for skov

I udkastet til bekendtgørelsen, bilag 1, tabel 2 er afgrødekode 581 ændret fra:

Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m” – med følgende note: Genvækst som følge af fjernelse af over 10% af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende kan også betragtes som nyplantning.

Til:

Skovdrift med fjernelse af ved” – med følgende note: Genvækst som følge af fjernelse af over 10% af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende kan også betragtes som nyplantning.

Det er ikke tydeligt hvad ”skovdrift med fjernelse af ved” dækker over og afgrødekoden kan tolkes forskelligt. Det vil derfor være svært for den enkelte ejer, at vurdere hvornår ejendommen er omfattet af den pligtmæssige registrering og hvilke arealer der skal indgå i gødningsplanlægningen.

Håber på brugbar løsning

Dansk Skovforening har været i dialog med Landbrugsstyrelsen og det ser ud til, at der kan findes en pragmatisk løsning.

Vi har i vores høringssvar til bekendtgørelsen foreslået, at der for skove i forbindelse med gødningsplanlægning alene stilles krav om at indtegne de arealer, hvor ejeren ønsker at udnytte gødningsnormerne, mens ejere der hverken anvender gødning eller tilbagefører aske fritages.

Det kan eventuelt gøres ved at præcisere afgrødekode 581 yderligere eller tilføje en ekstra afgrødekode for arealer i skov, som ikke har et gødningsbehov, som skovejere kan vælge.