Hjælp med at dokumentere de private skoves økonomi

Skovenes og træets positive egenskaber har medvind i medierne og den politiske debat. Hjælp derfor Dansk Skovforening med at opdatere det politiske redskab ’Private Skoves Økonomi’ med nye tal for år 2018, så vi kan arbejde for gode rammevilkår for erhvervet.

Vi har åbnet for indberetninger til vores statistik ’Private Skoves Økonomi 2018’ og har brug for din indberetning for at få et solidt statistisk dækkende billede af private skoves økonomi.

Private Skoves Økonomi er udgivet siden 1938 og er et af Dansk Skovforenings stærkeste politiske redskaber. Vi har de senere år oplevet en faldende deltagelse og vi har brug for endnu flere indberetninger i år for at give den maksimal styrke og retvisende indhold.

Med ’Private Skoves Økonomi’ i hånden forbedrer Dansk Skovforening situationen for dansk skovbrug. Det gør vi fordi:

  • Vi argumenterer for gode rammevilkår for skovbruget overfor politikerne, og dokumenterer skovbrugets økonomiske situation.
  • Vi viser et skovbrugserhverv, der er vigtigt for samfundets værdiskabelse.
  • Vi skaber et værktøj til de danske skovejere, hvori deres økonomier og resultatsskabelse kan sammenlignes på tværs i anonymiseret form.
  • Vi leverer tal for skovbrugets økonomi til universiteterne til brug i vigtige analyser og ny forskning.
  • Vi klæder undervisere på Skovskolen og universiteterne på til at give de studerende vigtig økonomisk indsigt og forståelse for det private skovbrugs økonomi, hvorved vi opnår kvalificeret arbejdskraft til erhvervet.

Vi har brug for dine regnskabstal

Men uden flere nye indberetninger kan vi ikke udarbejde statistikken.

Derfor har vi brug for dine tal til statistikken i år.

Jo flere som bidrager, desto stærkere er udsagns- og gennemslagskraften og jo bedre kan vi bruge værktøjet.

I de senere år har der desværre været et fald i antallet af indberetninger og sidste år nåede vi et kritisk lavt niveau.

Opnår vi ikke den fornødne kvalitet i år, må ’Private Skoves Økonomi’ derfor desværre i en alder af 72 år lukkes ned.

Det er let og enkelt at indberette og bidrage til værdiskabelsen

Med dit regnskab og arealdata for skoven i hånden er det eneste du mangler for at indberette et brugernavn og en adgangskode, som tildeles af Dansk Skovforeningen.Kontakte os derfor allerede i dag for at få dit brugernavn og din adgangskode.

Hvis du ikke har prøvet at indberette før, kan du nedenfor se en lille kort video om hvordan du indberetter. På medlemssiden kan du finde og se hovedpublikationen for de seneste 3 år.

Kun ved at bidrage får du adgang til særudgaven af publikationen, hvori tallene for de enkelte ejendomme kan ses i anonymiseret form. Her kan du sammenligne økonomien for din skovejendom med økonomien i andre sammenlignelige skovejendomme.

Allerede i 1921/-22 gennemførte Dansk Skovforening den første forsøgsordning med at indhente årsregnskabstal fra landets private skovdistrikter. Her opnåede vi indberetningstal fra 30% af skovarealet. Tallene blev siden brugt under foretræder for skattemyndighederne og kunne bl.a. påvise indvirkningen af årets lavkonjunktur og Landmandsbankens sammenbrud.

 

I 1948 brugte Dansk Skovforening danske skovejeres indberetninger til Private Skoves Økonomi til at dokumentere hvordan Anden Verdenskrigs pligthugster havde forringet skovene. Dermed kunne vi komme til enighed om højere afsætningspriser med Prisdirektoratet.

 

 

Kontakt

Christian Jürgensen

Erhvervspolitisk konsulent

Telefon:

3378 5208

Mobil:

2780 5852