Hør mere om årets tilskudsordninger

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen afholder årets konsulentmøde om skov- og naturtilskud 2021 den 3. marts klokken 10 - 11:30 som onlinemøde.

Du kan høre om tilskudsordninger for skovbruget og åbne naturarealer, som åbner for ansøgninger i år. Mødet er målrettet konsulenter, men alle har mulighed for at deltage. Styrelserne vil fortælle om indholdet i ordningerne og ændringer i forhold til de tidligere år.

Privat skovrejsning gennemgås på et senere tidspunkt

Landbrugsstyrelsen fortæller om tilskud til Skov med biodiversitetsformål.

Miljøstyrelsen fortæller om tilskud til privat urørt skov og sammenhængende arealer i og omkring Natura 2000-områder.

Der vil blive afholdt et særskilt webinar om tilskud til skovrejsning i løbet af foråret 2021.

Du kan læse mere om tilmelding på Miljøstyrelsens hjemmeside.