Husk indberetning af udsat fuglevildt

Indberetningen skal ske senest en uge efter den enkelte udsætning. Det er ejerens ansvar at indberetningen sker.

Både udsætning af ællinger og vokse ænder skal indberettes til Miljøstyrelsen. Det samme gælder for udsætning af fasaner og agerhøns.

Udsætningerne kan indberettes på enten Virk.dk eller Borger.dk.

Udsætning af ænder under beskydning

Som omtalt tidligere på foråret blokerer misvisende tal for udsatte ænder for en faglig baseret behandling af andeudsætningernes betydning i Vildtforvaltningsrådet. Dansk Skovforening skal derfor fortsat indskærpe at det er vigtigt at indberettes alle udsætninger af fuglevildt og at alle øvrige regler for udsætning af fuglevildt overholdes.

Regler for udsætning af fuglevildt

Gråænder (Anas platyrhynchos) må udsættes i perioden 1. april til 31. juli. Der må udsættes maximalt 1 ælling pr. 150 m2 eller 1 voksen and pr. 300 m2 åben, ubevokset vandflade.

Fasaner må udsættes i perioden 1. april – 31. august ogaAgerhøns må udsættes 1. april – 15. august.

Reglerne og arealkravene for udsætning af fasaner og agerhøns er fastlagt § 14 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Du kan læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside. Her kan du også finde en vejledning til den digitale indberetning.