Hvordan skal betalingsordningen til skov med biodiversitetsformål se ud i fremtiden?

Dansk Skovforening er indkaldt til workshop for at komme med input til ”Tilskud til skov med biodiversitetsformål”. Har du input, vi skal tage med?

Landbrugsstyrelsen har indkaldt os og de grønne organisationer til workshop, hvor vi skal komme med forslag til hvordan ordningen skal se ud i fremtiden. Det overordnede formål med mødet er at høre vores ønsker og prioriteter til en mulig fremtidig betalingsordning.

Landbrugsstyrelsen er i gang med at forberede gennemførelsen af den kommende nye fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027 (CAP2020) Derfor vil fremtidige ønsker til tilskud til skov med biodiversitetsformål kunne indgå i overvejelserne om kommende CAP 2021-2027. Det er vigtigt at vi allerede nu arbejder for at rammerne bliver tilstrækkeligt rummelige.

Vi vil fokusere på, at ejerne bliver kompenseret for eventuelle begrænsninger i driften, og at det administrativt bliver så smidigt som muligt. Kontakt Ditte Galsgård, dg@skovforeningen.dk, senest den 22. august 2019 hvis der er særlige elementer, som du mener skal medtages.